United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jo sagde han God Nat ... Det har været en streng Dag ... Hun rørte sig ikke, bevogtede ham kun med det samme Blik til han var ude. Da løftede hun sine Hænder og vred dem, og slappe faldt atter Armene ned langs hendes Sider, og hun sad sløv, med dødt Blik: Hovedet sank ned mod hendes Bryst. Indtil hun atter strakte sig paa Sofaen og støttede Hovedet i sine Hænder.

En Dag var det ganske blikstille: Seilene hang slappe ned, der var ikke en Vind, som rørte sig. Skibet laa og vuggede sig sagte i det dybe klare Hav, det var næsten, som svømmede det i Himlen. Thjodolf laa i Forstavnen og tænkte paa Danmark, som han længtes efter, uagtet der ikke var nær saa smukt. En lille hvid Sky saae han langt borte.

Men Helmuth forstod intet af hendes Tale. Omtaaget og svaghjernet af Vin og Søvn og syge Tanker sad han oprejst i Sengen foran Moderen, uartikuleret klynkende og klagende, medens Taarerne trillede ned over hans slappe, bleggraa Kinder. Saa var det en Aften i Begyndelsen af November. Maanen skinnede klart, men skjultes hvert Øjeblik af store, flossede Skyer, der joges af Stormen hen over Himlen.

Lieutenanten blev ved at fortaelle i Virkeligheden havde han ligget i Nr. 10, hvor der i Dognets Lob var faldet to Granater : -Hedt var'et, sagde han, men man vaenner sig jo til Ilden. Han strakte Benene frem for sig og foer fort med Snakken, mens han, som i Tanker, forte Tines slappe Haand ind mod sit Knae. Saa De de Dode? spurgte Tine kun og flyttede sig ikke.

Ida gik over til de lokale Nyheder og blev ved at læse med samme Stemme og uden Ophold: "Ejendomssalg i Bræstrup". "Voldtægt i Hatting".... -Hvem er død? spurgte Fru Brandt og afbrød. Ida læste de tre Dødsfald, og Fru Brandt sagde: -Tag saa Historien. Hendes Træk blev mere slappe, og hendes Øjne begyndte at svømme ud.

Da lød der en stille Puslen bag hendes Ryg; og hun vendte sig hastigt. Det var Pastoren, som var kommen hen til hende. Hun gjorde en Bevægelse som for at flygte. Men han greb hende blidt i Armen og holdt hende tilbage. Hans Ansigt var blegt som før, og hans Øjne og Miner trætte og slappe.

Theodor Franz, der smækkede Jerndøren op for Primadonnaen, som bruste ind i Foyeren fulgt af de tre Direktører, der skulde underholde hende i Embeds Medfør, men snart faldt slappe hen, én efter én, siddende ved Siden af hinanden langs Væggen som Folk, der længst har opgivet Spillet.

Det var et vildt Ridt, et Ridt for slappe Tøjler over Hede og Marker, gennem Hegn og over Vandløb. Men Violette løb, løb som aldrig før og som hun følte, at hendes Rytter bar Tysklands Skæbne under Knapperne paa sin Pelisse. De vilde Duer, der fløj over vore Hoveder, kom ikke hurtigere frem end Violette og jeg.

Hans Arme faldt slappe ned, og han sank rallende tilbage i Puderne. Jens Oluf, Jens Oluf ... hulkede Konen. Og Fru Line sad raadløs. Da lød der paa én Gang Fodtrin udenfor paa Havegangen, og en høj ung Mand gik nynnende forbi Vinduerne. Han var barhovedet, og hans rødblonde Haar flammede i Solen.

Søren hilser med Pisken og faar Hestene i Trav ... Soltaagen lægger sig som en Glorie om Jordsmonet. Henad Skovvejen kommer et Flyttelæs knagende. Hestene gaar i Skridt for slappe Tøjler. Ved Vognen gaar en Mand med en Pibe dinglende i Munden. Særlig ivrig efter at komme afsted er han ikke. Hele Tiden skal han se sig omkring. Bæsterne faar næsten Lov til at passe sig selv.