Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. maj 2025
For at blive indskreven paa Listen over de Lykkelige, der mod Erlæggelsen af forhøjet Pris kan hente Billet til alle Premièrer, maa man allerede indtage en meget fremragende Stilling i det parisiske Selskabsliv eller ogsaa have særligt formaaende Protektion, og selv med den altid vente længe, ofte aarvis, til der ved Dødsfald bliver en Plads ledig.
Og nu nu var han blevet Præst paa Lyø. Som om min gamle Kammerat gjættede mine Tanker, sagde han: -Ja min Ven der kan hænde meget i otte Aar. -Ja der kan hænde meget. Vi sad lidt tavse, saa sagde han: -At Fader døde, hørte du vel det var vist kort efter, du var rejst. -Ja jeg hørte det helt kort. -Det var et sørgeligt Dødsfald han vilde jo ikke overleve Ulykken. Jeg vidste intet at sige.
Ida blev blødende rød.... Og hun hørte Frøken Helgesen sige: -Hos os har der inat været to Dødsfald. Maaske en halv Time havde Ida ventet. Nu vilde hun gaa. Maaske kom der ingen, saa hun kunde gaa. Men Ellingsen var ved Døren for at "hjælpe Frøkenen". Han tog Kaabe og Hat, og hun fik dem paa: -Tak, sagde hun: Farvel.
Som naar ved et Dødsfald Ligets Røgt giver Huset travlt, fik hendes Tanker nok at tage vare: Reisepaaskud, Opbrud. Foreløbig kunde hun tage paa Landet, til Urnesgave. Hendes Sygdom var Grunde nok ... Og Carl skulde naturligvis blive, det var Synd at berøve ham noget af Sæsonen, der stod tilbage. Saa siden ... De kunde reise i Udlandet ... man fandt paa Raad, man fandt paa Raad ...
Men hun sagde ogsaa, at tilsidst havde Greven paa Aaholm ladet grave paa det Sted i Muren og i et hemmeligt Rum havde de fundet et Skelet. -Hun var naturligvis blevet myrdet, sagde Moderen. Alligevel var Spøgelser nu sin Sag. Men Varsler, det var noget, der var bevist. Og Hunde og Ugler, de vidste mer end Mennesker. -Aldrig skreg Uglerne i Kirketaarnet, uden imod Dødsfald i Sognet.
-Der boede Legationsraad Duus, sagde Hendes Naade og hun lagde til Legationsraadinden var død der og Hendes Naade gav ikke Agt paa Lejligheder, hvor hun vidste om Dødsfald : -Der var ellers rart. Georg var kommen ind. -Læg Tæppet om mig, sagde hun, og da Georg havde bøjet sig for at lægge Tæppet om hendes Knæ, sagde hun, mens Selskabsdamen blev ved at læse: -Hvor er hans Excellence?
Gruppe ved Siden af Gruppe, forbundne allesammen, med Undtagelse maaske netop af Ynglingene fra Galleriet, til en Helhed ved Hjælp af ivrigt gestikulerende Herrer, der farter omkring fra den ene til den anden for at rapportere et Giftermaal, et Dødsfald, en Udnævnelse eller en Skandale, de allernyeste Begivenheder, der er passerede i den fælles exklusive Verden, som hele dette Premièrepublikum tilhører.
Ida gik over til de lokale Nyheder og blev ved at læse med samme Stemme og uden Ophold: "Ejendomssalg i Bræstrup". "Voldtægt i Hatting".... -Hvem er død? spurgte Fru Brandt og afbrød. Ida læste de tre Dødsfald, og Fru Brandt sagde: -Tag saa Historien. Hendes Træk blev mere slappe, og hendes Øjne begyndte at svømme ud.
Men hun syede og syede. »Syfingeren« paa hendes venstre Haand var endnu ganske sort og prikket af Naalen. Og Børnene fik hun opdraget og skulde nu til at have lidt Glæde og anden Gavn af dem. Men saa gik de hen og døde, den ene efter den anden, førend de endnu havde naaet deres tyvende Aar. Jomfru Rottbøl blev lidt tosset af disse hyppige Dødsfald og skulde paa Fattiggaarden.
Dagens Ord
Andre Ser