United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !


... Langt om længe enedes man om Opbrud. Birger ruskedes vaagen, og Regningen forlangtes. Flyge og Grossereren delte Udgifterne. Det øvrige Selskab syntes ikke at skænke dette Spørgsmaal en Tanke. Da man kom ud paa Gaden, havde en tæt Taage lagt sig over Byen. Husene paa den anden Side af Gaden skimtedes kun utydeligt som døde, sorte Masser.

Den gamle Hertz udspurgte ham om Fortjenesten og Priserne. Værtinden fortalte om Vanskelighederne under Foraarshøivandet og om en enkelt Aargang, da Floden var steget næsten til Foden af Trappen. En pludselig Piben, der skingrede gjennem Dalen, og en forbijagende Lysning mellem Træerne paa den anden Bred, gav det sædvanlige Tegn til Opbrud. Jeg fulgte som altid Minna hjem.

Et Øjeblik efter var hele Forsamlingen i Opbrud. Alle styrtede mod Udgangen, trængte paa, brød frem, som kunde man ikke hurtig nok komme ud. Men de, der var bagerst, blev ved at raabe Vittigheder op mod Bøg og Hansen-Maagerup. Hansen-Maagerup stod fremdeles paa Talerstolen. Det var, som han stadig ventede, at man alligevel vilde betænke sig og vende tilbage for at høre, hvad han havde at sige.

Der er en trykkende Stemning ombord, man gaar stille rundt og ser paa Gods og Grejer; #alt# tyder paa et ilsomt Opbrud. Toplanternen er endnu tændt, i Kahytten brænder Lampen, Søkortene ligger oprullede paa Bordet, Kahytsuret tikker endnu saa levende.

Men Stella gav Tegn til Opbrud, hun havde ængstelig vaaget over William og var efter den spanske Dans blevet grebet af en uforklarlig Angst. Hun vidste ikke selv hvorfor, men hun vilde hjem med Drengen. Desuden var Nina ogsaa med ... Aa nej, Nina sad roligt med sine klare Øjne fæstede paa Tæppet. Stella drog et lettet Suk.

Theodor Franz's Røst helt ud paa Trappen, og da han aabnede Døren, saa' han Impressarioen, der under afgørende Forhandlinger fik nogle pludselige og højst besynderlige Ghetto-bevægelser, der lod Hatten ryge bagaf og lod Næsen blive betænkelig som til Opbrud: -Mine Herrer, sagde han med genvunden Værdighed, en Patti synger ikke paa Kredit. Hr.

Ved Nævnelsen af Summen syntes hun pludselig let distræt, og hun tilføjede efter en lille Stilhed, ligesom eftertænksomt: Faderen var en fortræffelig Mand. Generalinden beredte sig til Opbrud og bad hilse Karl; men da hun i Entréen havde faaet Tøjet paa, sagde hun: -Det er sandt, Emilie, Du kunde laane mig Petris Prædikener.

Thi den Tid skal komme, da de ikke skulle fordrage den sunde Lære, men efter deres egne Begæringer tage sig selv Lærere i Hobetal, efter hvad der kildrer deres Øren, og de skulle vende Ørene fra Sandheden og vende sig hen til Fablerne. Du derimod, vær ædru i alle Ting, lid ondt, gør en Evangelists Gerning, fuldbyrd din Tjeneste! Thi jeg ofres allerede, og Tiden til mit Opbrud er for Hånden.

-Hvorfor gaar Du ikke ind? sagde Jægermesteren. -Jeg gaar, Papa, sagde den unge Mand og gik ikke, før Jægermesteren var gaaet først. Den slanke Tjener havde løftet de blanke Øjne paa sin Herre. Alle i Dagligstuen havde hilst paa Marschalinden, mens Faderen begyndte at gaa rundt med Bordordenen og der blev et nyt Opbrud, da Grev Eck traadte ind, ledsaget af Professor Berger.

Hans Excellence traadte hen til Gruppen ved Vinduet og fangede Navnet Goethe, medens alle Gæsterne, der beredte sig til Opbrud, stod op og dannede som en stor Kreds udover Stuen, frem mod hendes Naade, hen bag hvis Stol den linjeslanke Tjener havde flyttet en Standlampe, som han netop tændte.