United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da Moderens Skridt hørtes, rejste Anna sig og gik ind i Værelset ved Siden af, pludselig og uden et Ord. "Hvor er Anna?" spurgte Fru Herding, da hun fandt Hansen-Maagerup ene i Stuen. "Hun gik," svarede han, opreven og skælvende af daarlig Samvittighed. "Hun var bleven noget nervøs." "Ja, det kommer jo saadan af og til. Men det gaar vel over med Tiden." Og hun gav sig til at skænke Kaffe.
Hvem veed, maaskee kan jeg faae en eller anden lykkelig Idee, der pludselig kan sætte Liv i hele Selskabet.« »Ja gid De kunde faae saadan en lykkelig Idee, det vilde være højligt at ønske«, sagde Andrea Margrethe, idet vi traadte ind i Fadeburet. »Nu skal jeg skænke Dem et Glas Mjød, det kan maaskee inspirere Dem; og der har De Jødekager, at De kan styrke Dem efter de havte Anstrængelser.«
Lidt efter lidt begyndte han endogsaa at skænke ham en vis Fortrolighed. "Ellis er en god lille Pige," sagde han. "Men hun er for kilden i Fantasikirtlerne." "Hvordan forstaar jeg det?" "Jo hun er urolig. Man kan ikke dirigere hende." "Saa det kan De ikke?" "Nej det kan man ikke. Hun elsker mig det ved Gud hun gør, det lille Lam.
Han modtage hendes Sjæl, han, som ene kender Hjerter og Nyrer; han skænke sin Trøst, den ene Trøster til dem, som nu sørger. Amen. Gamle Linde tav. Der var ganske tyst. Ligbærerne kom frem med Degnen og Lille-Jensen, som rev Kransene af Kisten. Og de saa' alle, staaende op i Stolene, efter Kisten, som blev baaret ud under Sang. Det er saa yndigt at følges ad For to som gerne vil sammen være.
Saa opgav han den uden Beklagelse og tilsyneladende uden at skænke den en Tanke mere. Paa hele Rejsen vakte Laohwan, som vi saá flere Gange, ikke et Øjebliks Mistanke om, at han kendte os. Rejsen op ad Kysten var ikke meget interessant.
Da han trak sig tilbage som Konseilpræsident en Stilling han røgtede længe ved at tale lidt og ved at paalægge Respekt ved sin fornemme Ro havde man ønsket at skænke ham vor høieste Hofcharge. Men han afslog. En fremmed overordenlig Afsending havde en Gang sagt om Lehnsgreven, at han var Danmarks eneste Hofmand. Med denne Mand, der havde en voksen Søn af første Ægteskab, giftede Ellen sig.
Barton og jeg nød vort Morgenmaaltid tidligt, før Klokken 9, og netop som jeg stod i Vestibulen med mit Overtøj paa og kaldte paa Hundene for at faa dem med paa en Spadseretur, kom Hr. Carruthers ned ad den store Trappe med rynket Pande. "De er tidligt oppe," sagde han. "Vil De saa ikke skænke Te til mig?" "Jeg syntes, De sagde Kaffe! Nej, jeg er ved at gaa ud."
Siden gik Thjodolf selv ned til ham. »Troer Du paa Christus?« spurgte han Ynglingen. »Ja«, svarede denne. »Hvis Du vil fornægte Christus og troe paa Odin og Thor, da vil jeg skænke Dig Livet og atter føre Dig tilbage til din Hjemstavn, og give Dig saameget Gods og Guld, som Du vil«, sagde Thjodolf. »Christus har aldrig fornægtet mig, hvorfor skulde jeg da fornægte ham?« sagde Ynglingen.
Efter Forestillingen blev hun hentet af en Pige og gik forresten gennem Forsalen uden at skænke ham saameget som et Blik. Med Pigen pludrede hun over Torvet. Saa en Aften kom det tjenende Væsen ikke, og Fru Stern blev staaende i Forsalen, ganske forskrækket, til der blev næsten helt tomt.
-Skal jeg skænke for Mo'r? sagde Karl og bøjede sig frem. -Tak, Du, saa det bli'er rødt.... Der var de Dage, hvor Karl spiste ude, da Fru von Eichbaum kun drak Vand. Hun øste op, mens hun blev ved at tale om Landstedet og de dejlige Morgener. -Ja, sagde Karl i en lidt anden Tone, og han blev siddende et Øjeblik med Vinglasset i sin Haand: -Det er skam kønt om Morgenen.
Dagens Ord