United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var Qvam; og Dørene slog op og slog i, medens Karl begyndte at le, saa det klang i Gaarden. Ida lo med og Lægerne inde i Mørket, alle lo de til de pludselig alle blev stille. -Vagten, sagde Ida og gav sig til at gaa. Natvagten kom frem imod dem, langsomt med sin store Lygte. -Godaften, sagde han. -Godaften. -Det var gamle Jensen, hviskede Ida halvt forskrækket, og Karl havde taget hendes Arm.
Et Par skarpe Piber lød, og de saa' op: som en hel Flotille stod tre Dampere bag hinanden langsomt ind mod Havnen, forrest en Bordeauxfarer med sit mægtige, vejrbidte Skrog ... De mødte en Øresundsdamper, og alle Damppiber lød. Sværmen blev staaende; helt henne ved omdrejningen havde Lægerne standset deres Vogne og stod op for at sé: stille gled de store Skibe forbi i den lyse Luft.
-Men det maa være nu hun blev ved at tale saa tydeligt, som havde Manden svært for at høre : for nu kommer Lægerne. Og hun ledte ham ind, foran sig, hen til Bordet. Man hørte allerede Lægerne paa Trappen, og Nøglerne lød i Døren. Det var Reservelægen og to Kandidater, bagest kom Frøken Helgesen, Plejemoderen, med Journalen. Hun bar den som en Retsbetjent et Aktstykke.
Patienterne rejste sig fra Bordet, og de tre Gamle i Sengene fulgte Lægerne med deres sært halvbrustne Øjne: -Der er jo ikke noget? spurgte Lægen. -Nej, Hr. Reservelæge. Lægen gik alene ind paa "A" og lukkede Døren. Kandidat Qvam svang sig op paa Forstuebordet og slog Benene sammen: -Vorherre frels os, sikken en Vagt. Elve indlagt og én af dem "pumpet". -Var det Opium?
Selv Stella blev en anden, nu da hun ikke saá ham, hun haabede, det nu var forbi, at Lægerne derinde maatte kunne gøre noget. Dagen efter kørte hun i Skoven med Børnene. De havde sparet sammen til denne Tur, og nu kunde de ligesaa godt gøre den den ene som den anden Dag.
Lægerne havde været der, forfrosne i deres hvide Frakker, og Professorens Fingre havde været blege og døde til Knoerne, mens han gned Hænderne over Sygesengene. Nu skulde Dagslyset komme, men det kom ikke. Portøren purrede de Arbejdende ud og drev paa dem med smaa Udraab henimod Døren som en Hjord. Og Nøglerne lød og Dørene lukkedes.
De tre blev ved at tale meget højt, medens Frøken Helgesen sagde fra sin befæstede Plads bag Maskinen: -Det maatte vel i hvert Fald ske efter Samraad med Lægerne. Frøken Kaas, der forarget skød Brystet frem i sit Bluseliv, men lod som hun ikke hørte det, sagde: -Jeg er gerne Sekretær, hvis det da er Meningen, at vi skal være uafhængige.
Det var en Portør, der skulde hilse fra Dr. Qvam. Dr. Qvam havde i sidste Nu ogsaa maattet give noget og havde paa Hjørnet af Frederiksborggade købt en Kasse Konfektblommer med en koloreret Spanierinde paa Laaget. -Det er Prinsesseblommer, sagde Frøken Kjær, der kendte Emballagen. Frøken Helgesen stillede Frugterne hen: -Det er saa kønt af Lægerne, at de viser En en Opmærksomhed.
William saá op, lige ind i Lægens graa Øjne: "Hvor lang Frist vilde det kunne gi'e?" spurgte han. Lægen modstod ikke det Blik, han saá ned og sagde tøvende: "De véd godt, Høg, at Lægerne kun kan antage." Han slog med Stokken lidt Støv af sine Benklæder. "Og hvorlænge antager De," spurgte William igen, ejendommelig fast.
Dog blev derhos erindret, at man skulde først konsuleres Lægerne efter Ritualets Tilhold, om det ikke maatte være nogen naturlig Sygdom. meddeles. holdt sig overbevist om. ikke som nu i Betydningen af daarligt skrevne, men: oven omtalte. Trykket er paa første Stavelse. raadspørge. Lægerne lod Mag.
Dagens Ord