United States or Puerto Rico ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hvor der er Stjerner iaar, sagde Katinka. -Ja en Mængde mer end i Fjor, Tik. Bai var altid oplivet, naar han havde været hos sig selv. -Ja, jeg tror det, sagde Katinka. -Mærkeligt er det med Vejret, sagde Huus. -Ja det var Bai den Kulde før Jul. -Og den holder Nytaar ind.... -Mener De?.... Saa tav de, og naar de talte igen, var det noget lignende. Ved Omdrejningen sagde Bais Godnat.
Det var en Dukkert paa mindst halvtredsindstyve Fod, men den var ikke saa ubehagelig, som vor Stilling havde været, hvis vi var blevet deroppe. Nikola fulgte mig, og før vore Fjender kunde naa Flodbredden, var vi kommet om Omdrejningen og var ude af Syne. Men skønt vi for Øjeblikket var sluppet bort, var vor Stilling aldeles ikke misundelsesværdig.
Herluf og Tine legede Tagfat over Lysningen, mens Berg og Fru Berg gik bagefter Arm i Arm. De kom ud paa Landevejen: lys og klar laa Aftenluften over de plojede Marker hvor Tine, hun lo henne bag Omdrejningen! -I saadan Luft horer man Tine, sagde Berg, der standsede. Skovrideren mente altid, Tine havde en Rost for fri Luft, saa frejdig som Vorherre havde givet hende den.
Katinka slukkede det stille. Hun klædte sig af i Mørke. Katinka var i Haven, da Vognen kom. Hendes blaa Kjole kendtes lige hen til Omdrejningen. -God Morgen, god Morgen ... De bringer godt Vejr. Hun løb ud paa Perronen: Han #er# der, raabte hun. -Kurvene, Marie.... Bai var i Skjorteærmer i Sovekammervinduet: Go'maar'en Huus staar paa Solstik hva'?
Ti Minutter efter vor Ankomst var Æslerne tøjrede, Teltene slaaet op og Lejrilden tændt. Derpaa overlod jeg til Mændene at tilberede Aftensmaaltidet, gik tilbage til Stien og skyndte mig ned ad den i Retning af Vadestedet. Da jeg var halvtredsindstyve Alen fra Omdrejningen, hvorfra jeg vidste, at jeg vilde faa Udsigt over hele Floden, hørte jeg en sagte Fløjten.
Den fremmede Durchlaucht lavede en lang Snirkelgang efter sig i den muldede Jord med sin Stok. Tilsidst gik de tavse lidt fra hinanden. Den fremmede Durchlaucht saa fra Siden hen paa Prinsesse Maria Carolina. Hun tog sig ikke ud i Profil. Pludselig blev de Komtesse von Hartenstein vaer ved Omdrejningen af en Allé.
Et Par skarpe Piber lød, og de saa' op: som en hel Flotille stod tre Dampere bag hinanden langsomt ind mod Havnen, forrest en Bordeauxfarer med sit mægtige, vejrbidte Skrog ... De mødte en Øresundsdamper, og alle Damppiber lød. Sværmen blev staaende; helt henne ved omdrejningen havde Lægerne standset deres Vogne og stod op for at sé: stille gled de store Skibe forbi i den lyse Luft.
-Det er Foraaret, sagde Hendes Højhed. Anna-Lise nejede for Hendes Højhed, som nikkede "Farvel". Hendes Højhed red over Broen. Ved Omdrejningen Vendte hun sig. Anna-Lise stod paa Stentrappen og saa efter hende med Hænderne over Øjnene. Der var Ugetaffel. Herskaberne og deres Gæster drak Kaffen i den gule Sal. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina talte med Hr.
Dagens Ord