United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Isidor kom ind fra Dagligstuen, nikkede han gemytligt til dem: Mødrene drikker Champagne, sagde han og Børnenes Hoveder bliver skøre! ... Og kun Gud, den Alvidende, kan sige, hvad Ende det skal tage med Børnebørnene! Saa lavede han sig en frisk Whisky og begyndte at klæde sig af: Sagen er den , sagde han at man skulde have sig en acceptabel Gud at falde tilbage paa, lille Reseda !
Hans Excellence havde strakt Haanden ud mod den slanke Tjener: -Et Glas, sagde han. Det var et Glas Champagne, som Hans Excellence fik og tømte i ét Drag: -Styres ikke alt Skyggespil, sagde han, af en oprakt Finger? Mens Gehejmeraadinden lo, hørte man Professor Berger sige i Stilheden Herrerne var blevet røde i Hovederne : -Det er vel altid Hovedformaalet at lindre Patienternes Smerter.
Hoff tav lidt. "Skaal, kære, det er god Champagne." "De kan ikke mene alt, hvad De siger," sagde William. "Aa jo, det meste, og det er allerede galt nok. Men saa er det ogsaa saadan en dejlig Hvile at omgaas de Mennesker.
"Det, véd jeg, finder de fleste Folk," svarede Hoff og saá sig om, "jeg synes nu, de tre hører sammen. Den Hjerne, som tænkte den Dame dér" han pegede paa Venus "har været genial. Han gjorde Kærlighedsgudinden til en Skæbnegudinde. Du gode Gud, og saa kalder Folk den Statue for en fornøjelig Figur ja, hver sin Smag ..." Han heldte lidt Champagne op i sit Glas.
Den nye Champagne kom, og Herluf bad Konferentsraaden drikke et Glas: Det var dog en Art Fest i Familiens Skød det var iaften første Gang Lys i Huset, sagde han. Konferensraaden tog Glasset, og Kredsen ventede stille rundt om ham.
"Min kære Doktor, Champagne! Det var magnetisk Søvn." Stella smilede. Hun havde altid vidst, at hendes Mand var en udmærket Selskabsmand. Men han var jo ikke altid rask nok. Men efterhaanden som Høgs Eksaltation steg, blev Selskabeligheden hende uudholdelig, hun kunde ikke længers undertrykke sin Angst, og hendes forpinte Udtryk og Tavshed blev paafaldende.
William syntes næsten ikke, han kunde aande, saa parfumeret var her. Han stod bøjet over Skrivebordet og saá paa nogle Portrætter, der var stillet op, saa de fyldte næsten hele Bordet, da Hoff kom ind med en Flaske Champagne og to Glas. "De drikker jo Champagne? Naa, for jeg drikker i Vinter ikke andet." Han kom hen til William.
William sad imellem "Veninden" og Margrete. Margrete havde trukket sin Stol helt ind under Divanbordet og sad lænet tilbage med Hovedet støttet paa den polstrede Ryg. Gerson viftede hende. William talte ikke meget. De havde alle drukket megen Champagne, Margrete især, hendes Øjenlaag var næsten tunge.
Men straks, han var bleven gift, havde han sagt til sin Kone, at hun skulde skynde sig at føde en Stamherre, for saa skulde der drikkes Champagne paa Næsset, og Drengen og Marken dernede bag Skoven skulde døbes paa samme Dag, og begge skulde de hedde Hannibal. Men nu havde han snart været gift et halvt Aar, og der viste sig stadig intet Tegn til, at han skulde blive Fader.
Farven gulblaa ... og ud af den sammenbidte Mund flød et hvidt Skum. Med en ubetvingelig Rædsel lod han Forhænget falde. Det var Mo'r Berg kom ud, han var meget rolig. "Vi vil give hende Champagne," sagde han. "Champagne?" "For at lindre, ja, det er det eneste, som nu kan gøres." Han gik ind igen. Høg blev ved at gaa rundt om Bordet, uden at sanse, blot rundt.
Dagens Ord