Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Der var netop den Dag bleven udbetalt Bjergningspenge for en engelsk Damper, der strandede i Forsommeren, og saa for en svensk Fiskekutter, der gik paa inderste Revle i Stillevejr forleden. Alle Fiskerne i Bjergningslavet havde hver faaet ialt 35 Kroner, men gamle Ole, som var over Halvfjerds, stod ikke mere i Lavet, saa Pengene gik hans Næse forbi.
Jeg kjørte hjem paa Gammeltorv, og jeg gav Karlsen Pengene. Taarerne løb ham over Kinderne og faldt ned paa Anvisningerne, mens han talte dem. -Karlsen, sagde jeg, hvor har De lagt ham? -I Etatsraadindens Værelse.
Becker var kommet for at faa Charlots Kuffert pakket. -Charlot, sagde han. Jeg har sparet nogen Penge til Dig... Det er noget forstaar Du, Hr. Theodor Franz og Din Fader véd det ikke jeg har faaet Lokalerne billigere, ser Du det er et tusind Mark. -Tusind Mark til mig rigtig til mig... Charlot saa Pengene. Er de til mig?
Til hvilken Klasse af Samfundet de henhører, er det Eneste, den iøvrigt særdeles meddelsomme Vært ikke ser sig i Stand til bestemt at oplyse. Der er lidt af Alleslags, siger han, de ernærer sig som de kan; forudsat de betaler, blander han sig ikke i deres private Affærer, Pengene gjælder for ham ligemeget, paa hvilken Maade hans Lejere saa har taget dem ind.
Denne havde rejst Pengene gennem sin Familie, og Summen var stor nok til, at Bøg for den kunde leve et Aar. Paa den Tid mente han, at han vilde kunne gøre sine Studier færdige. Og der maatte vel saa aabne sig en Udvej for ham. Imidlertid randt Dagene langsomt hen, Dryp i Dryp, alle ens. Hansen-Maagerup blev mere og mere tungsindig. Han puslede om saa stille og forskræmt.
Og op paa Dagen tog Frøken von Salzen atter med Jærnbanen, og om Aftenen bragte hun Pengene. Efter at hun var kommen hjem, sad de sammen i Frøken von Salzens Stue. De var ligesom lammede af Angsten endnu. Saa sagde den gamle Frøken: Hvad han har gaaet igjennem, den Stakkel! -Ja den lille Stakkel. Den lille Priorinde skjælvede; hun havde ikke nævnet ham siden i Morges.
Pengene vilde komme, dette var umuligt, de vilde komme. Han begyndte at fantasere over, hvordan han vilde faa dem, de kom med Posten, der kom mange flere, end han skulde bruge, der kom tretusinde Kroner ... Saa vilde han betale alt, det hele, og for Resten af Summen indrette sig det som Hoff ... Som Hoff det vilde sige blødere, rigere, med mange Blomster.
Da var det, at den Tanke en Dag opstod i hende at forsøge paa, om han virkelig ikke skulde kunne mærke, hvis nogle af Pengene forsvandt. Og hun gav sig til, saa ofte Lejlighed fandtes, at nappe en Krone hist og en Tokrone her.
Der var kun én Forklaring paa dette Mysterium. En eller anden var kommen dem i Forkøbet, havde ransaget Skibet og stjaalet Pengene. Og hvem det maatte være var ikke svært at sige, da ingen andre end Negoro havde forladt Grotten.
"Jeg kender ikke noget til det juridiske Spørgsmaal i denne Sag; De kan sætte fast, hvad De har Lyst til, men jeg vil aldrig røre noget af det," sagde jeg saa roligt som jeg kunde, "saa det vilde være latterligt at kaste Pengene bort, ikke sandt? De véd maaske ikke, at jeg har Penge nok selv og ikke paa nogen Maade behøver Deres." Han blev koldere og mere forbitret.
Dagens Ord
Andre Ser