United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nils Uldahls Ansigt blev mørkerødt: Anna! brølede han saa ganske ubehersket kom øjeblikkelig herned og tag dine Søstre med! Men nu drejede Kusken sig halvt om paa Sædet, løftede Pisken til Hatten og sagde med sin sindige Stemme: Med Forlov, Husbond, Frøknerne er vist gaaen ud at spadsere. Saa e? Har Du set dem? Jo ... Hvor er de gaaet hen?

Hun var kommen til Gaarden, da hun var en fem-seksogtyve, havde styret Huset for ham til hans fulde Tilfredshed og engang imellem faaet et Barn med ham, ialt fire. Men de var alle døde kort efter Fødselen, og to af dem havde været ligesaa fæle og uhyggelige Misfostre, som Nils Uldahls og Spat-Maries Alexandra.

Fru Rositta smilede uskyldigt; men helt dybt inde i hendes Øjne kom og forsvandt en Lysprik ikke større end Spidsen af en Naal: Ja, sagde hun rolig han burde have haft Tante Karen! Nu var det Fru Uldahls Tur til at rødme; og hendes Øjne flammede ondt.

Palle var bleven opdraget hos sin Moders Slægt i Danmark; og da han var atten-tyve Aar, solgte Faderen, Jakob Reinhold, der imidlertid var bleven Enkemand, sine vestindiske Besiddelser, drog tilbage til Fædrelandet og købte efter Nils Uldahls Anvisning Herregaarden Hvidgaard, beliggende et Par Mil norden for Havslunde.

Med Frantz Uldahls sære og berømmelige Excesser forholdt det sig saaledes: Han kunde i Aarevis te sig som det fredsommeligste og haandterligste Væsen, der glad og omgængelig røgtede sin Landmandsgerning.

Saaledes blev Budskabet om Frantz Uldahls Død modtaget paa Havslundegaard. Kun Jomfru Ingwersen sagde ovre i Asylet til Frøken Sofie: Gud ta' ham i naadig Varetægt, lille Sofie! Frantz har altid været den bedste af Børnene fra Egesborg ... Paa Kragholm. Samme Dag. Middag ... Inde i det grønne Gæsteværelse laa Frantz Uldahl under et stort, hvidt Lagen.

Hun lo, saa det sang i Ruderne: At Du dog ikke kan bevare din Forstand, Anders! Fru Karen Uldahl, gift med Nils Uldahls yngre Broder, Frantz, var det eneste Medlem af Slægten, hvis Hjerte stedse forblev lukket for Fru Line ... Fru Karen var en lang, bleg, glathaaret Skabning, ret køn af Ansigt, men haard og kold af Karakter. Og hendes Ægteskab med Frantz skulde ingenlunde blidne hende.

Mange kaldte Fru Uldahls Adfærd den Gang for rent ud taabelig og meningsløs, for Herregud, vi lever nu dog engang paa Jorden! Men hun handlede, som hun handlede, fordi hun i Følge sin usammensatte og retlinede Natur kunde ikke andet. Det var en Majdag med Sol og syngende Lærker.

Fru Frantz Uldahls Had til Fru Line skrev sig først og fornemmeligst fra, at det var lykkedes hende at fængsle og binde Nils saaledes til sig, at han gjorde hende til sin Hustru og derved, hvad alle den Gang formodede, til Herskerinde paa Familiegodset, medens Karen selv maatte nøjes med at residere paa en Anneksgaard.

Saa sagde han: Du skulde lade Onkel Nils erklære umyndig, Tante; der er Grunde nok til det. Men uden saa meget som et Sekunds Betænkning svarede Fru Uldahl et afgjort: Nej! ... Pengene er Uldahls, sagde hun og Gaarden er Uldahls. Og han har Lov til at handle med sine Sager, som han vil.