Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Herrer i hvide Skjortebryster stod op i Parkettet, og friserede Damer trængte sig hastigt frem mellem Bænkene. Karl sad og nævnede deres Navne, Kritikeres og Forfatteres og Menneskers, Ida kendte fra Bladene. Ida sad og smaasnakkede af Glæde og fulgte hvert Navn, som han nævnede.
Hvorfor havde han da ikke lært noget? Og en Aften, han som sædvanlig sad over Bogen og vendte Bladene og mumlede for sig selv, thi i den sidste Tid havde han hængt meget over Bøgerne for at indhente det forsømte, saa han kunde blive konfirmeret, gik det pludselig op for ham, at han ikke lærte noget af den Bog. Bogen var ikke skrevet for ham. Da tog han sig sammen for første Gang i sit Liv.
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
En Maaned i Forvejen drejer den almindelige Konversation sig udelukkende om den, Bladene er fra Ende til anden Indiskretioner om den, Alle, som har det Mindste med Kunstnere at gjøre, maa spærre sig inde for ikke at blive flaaet ihjel af Nyhedsjægerne.
Et Vindpust faar Bladene til raslende at falde, og store, ormstukne Æbler ligger spredt over Gangene ... Kun forsaavidt man ved Døden forstaar det at give Livet. Bladene falder, Blomsterne visner, Kornet sankes i Lade, men dybt i Jorden ligger alle de Spirer, Sommeren har født. En Dag under Solens hede Brand vælder de frem paany ... En stor Flok Duer kommer susende hjem ude fra Markerne.
Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone. Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.
Hun aabnede Vinduet og lænede sig ud. -Nei sé, hvor det var klart, den første stjerneklare Nat. Stjerne over Stjerne paa den mørke Himmel. Vinden bar til: Granernes Harpixduft blandedes med Lindenes. Bladene raslede sagte som til evindeligt Akkompagnement. -Jo der var Lys endnu. Det var hos Officiererne, man sang ... Hun saa et Par Skygger paa de nedrullede Gardiner ...
"Hov hov bid mig ikke! Jeg siger jo ikke andet end som hvad jeg har læst om i Bladene. Man har jo da en Presse til det samme." "Jamen noget af den Slags har der aldrig staaet i Bladene. Der stod ..." "Ja mig er det sgu for saa vidt lige revnende, hvad der stod eller ikke stod. Jeg erindrer bare, at der var nogen Muggendom ved Historien." "Jamen det var der slet ikke.
Jeg lukkede den op og vendte ivrigt Bladene, indtil jeg omtrent i Midten opdagede en nøjagtig Reproduktion af det Syn, jeg havde set. Skikkelse og Ansigt, Holdning og Udtryk var ganske ens, selv Ringen paa den lille Finger saá jeg. Jeg var fuldstændig overvældet. "Hvad mener De om mit Eksperiment?" spurgte Nikola. "Ja, det er jo højst vidunderligt," sagde jeg.
Det er en Mand og en Kvinde. Hun ligger paa Ryggen med Lemmerne strakt fra sig i Hvile, han har kantet sig op paa Armen, saa han kan se hendes Ansigt, der er hvidt i Mørket. Tyst glider jeg ned bag en Busk. Endnu har de ikke hørt mig. De ligger stadig i den samme Stilling. Jeg borer mig et lille Hul mellem Bladene, saa jeg rigtig kan se dem.
Dagens Ord
Andre Ser