United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var nemlig blevet sagt hende, at man der havde nemmere Adgang til Legater og fri Skoleundervisning. Datteren Elise var 15 Aar gammel og lige konfirmeret, da de ankom til Hovedstaden. Der var af Faderens Familie lejet en lille Lejlighed til dem paa femte Sal i et Hus paa Dosseringen.
Og som en gylden Slange faldt de Maagers Kæde spillende i Havens Middagssol ned i Gravens Vand. Ellen vendte sig og gik ned i Lindegangen. Men nogle Dage efter reiste Mademoiselle. Ellen blev konfirmeret om Efteraaret. Præsten i Nørup var en asketisk Mand, som prædikede mest om Synden og den evige Fortabelse.
Det havde været Hjem Hjem for ham, der aldrig selv vilde faa noget Lunhed og blød, kærtegnende Hygge. ... Hvor han godt huskede den første Aften, han kom der den Aften, da han flyttede ind. Frøken Anna var den Gang lige bleven konfirmeret. Den lange Kjole havde været hende saa ubekvem det saa ud, som om hun hele Tiden vilde sparke den af sig.
Med grusom Erfarenhed, der netop, fordi den kun tilhører Tankelivet, piller alt op og udtørrer alt, forstod han hver Fiber i den Musset'ske Helts Sjæl, og hans Melankoli, der var født af Sorger, parredes nu med nydelsestrættet Mæthed. Omtrent ved denne Tid blev han konfirmeret.
Stella var forbavset over, hvor godt han læste uden at efterligne Skuespillerne fra igaar. Et Par Dage efter havde han lært en Scene udenad. Han sagde Replikkerne godt, men hans rundryggede Figur saá latterlig ud. Da Moderen lo, blev han purpurrød i Hovedet, bed sig i Læben og løb. Seks Uger efter blev Nina konfirmeret. Høg var meget eksalteret den Forsommer.
Ja, dèr har De da været? min Gud, saa høit der er til Loftet, og alle de Lys paa Altret, ak, og saadan som de synger! det er ligesom man hørte Englene, jeg har været der med Minna, hun sagde, det var Latin de sang. .... Ellers gaar jeg i Anna-Kirken her henne, det er en mageløs Præst, vi har, forleden tog han mig i Haanden, og han spurgte efter Minna, han har konfirmeret hende forresten kan hun ikke lide ham hun er tidt lidt vanskelig, det vil sige, saadan med Mennesker, hun faar let Noget at udsætte. .... Naa, naturligvis har hun Ret, paa sin Maade, der er mange slette Mennesker til, men hvad skal man sige, Herregud! derfor har vi Religionen, hvad var vi uden Religionen, Hr.
Frøken Agathe, der var konfirmeret i Efteraaret og havde udviklet sig til en unærmelig ung Dame af engelsk Tilsnit med yderlig rank Ryg og opskudte Skuldre, satte sig med et velopdraget Ansigt til at spille en lettere »Sonate«, mens alle sagde Goddag til Herluf: Hvad si'er De? hvad si'er De? sagde Hr. Mølbom ophidset og holdt ham fast i Frakkekraven.
Konfirmeret blev han, men ogsaa det var en Skuffelse for ham. Alle de andre var glade. De blev trykket i Haanden og gjort Stads af. Men ham var der ingen, der tænkte paa. Og efter den Tid blev det værre og værre for ham, efterhaanden som hans Kammerater voxede op og blev Mænd. Han syntes, de voxede fra ham.
Hvorfor havde han da ikke lært noget? Og en Aften, han som sædvanlig sad over Bogen og vendte Bladene og mumlede for sig selv, thi i den sidste Tid havde han hængt meget over Bøgerne for at indhente det forsømte, saa han kunde blive konfirmeret, gik det pludselig op for ham, at han ikke lærte noget af den Bog. Bogen var ikke skrevet for ham. Da tog han sig sammen for første Gang i sit Liv.
Nu forstod hun det altsammen. Hun skulde afbetale den gamle Skyld og lide de manges Straf og bede og bede om Afladelse for dem alle. Hun begyndte at læse i Biblen, at besøge de Syge i Nørup og tilbringe lange Aftener hos Præsten. Og hans Askese ophidsedes endnu mere ved Synet af hendes seksten Aar, der knælede saa tungt under Jehovas Svøbe. Midt under Gæringen blev Ellen konfirmeret.