United States or Greece ? Vote for the TOP Country of the Week !


e 6 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større? Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? Eller vide I ikke, at vi, mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?

Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig. finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske; men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

Rigtignok vidste jeg, at Gamle ikke vilde lade mig døe i Synden, men selv om han vilde prædike for mig til den lyse Morgenstund, foretrak jeg dog det fremfor saaledes at gaae og pine mig selv. Jeg gik da ind i Gamles Værelse. Der var ganske mørkt derinde, saa jeg troede, at han ikke var kommen derop endnu. Men snart saae jeg, at der stod En henne i det aabne Vindue.

Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden, og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, når du revses af ham; thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig hver Søn, som han tager sig af."

Derfor lader også os, efterdi vi have stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane, idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde højre Side af Guds Trone.

Degnen og Menigheden, baade Medlemmerne med og uden Stemme, var midt i Salmen 460: Hvor kan du dog i Synden le, Du lysoptændte Øje .... da Døren til Herskabsstolen sagte blev aabnet, og Herskabet fra Næsset, Karen og Kaninen iberegnet, traadte stille ind. Enkebaronessen sad der allerede.

Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere. Jeg taler menneskelig Vis Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse! Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.

Og I vide, at han blev åbenbaret for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder,har ikke set ham og kender ham ej heller. Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen.

De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?" Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl. Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, skulle også ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige. Men Loven kom til, for at Faldet kunde blive større; men hvor Synden blev større, der blev Nåden end mere overvættes, for at, ligesom Synden herskede ved Døden, således også Nåden skulde herske ved Retfærdighed til et evigt Liv ved Jesus Kristus, vor Herre.