United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun lod heller ikke til at tænke paa at gaa; der begyndte at blive lidt komisk ved denne Samtale om saa ophøiede Materier tvers over en Grøft, og byde mig selv til Gjæst ovre paa hendes lille Tilflugtssted, det gik dog vel heller ikke an. Ja, det blev endogsaa ganske umuligt, da den Mindste pludselig udbrød: Hvorfor kommer han dèr ikke herover, naar han dog endelig vil snakke med dig?

Kun et Par Nætter ligger de over. Ofte kommer de to og to sammen. De har fundet hinanden i en Sump dernede, hvor Vinteren ikke kendes, og nu flyver de sammen mod Nordens Foraar for der at finde en Rugeplads. Ved en Grøft mellem Ælle og Skrub har han Stand. Jorden er blød og giver efter for hvert Skridt. Her er godt for et langt Næb at søge ned. Hele Jordsmonet er gennemsivet af Rødder.

Borte i en Grøft slænger vi os saa lange, vi er. Længe ligger vi tavse. Der kryber en Orm ind mellem Græsstraaene. Jorden er slimet bag den, og ud under den perler fin Muld fra dens Krop. Lis fortæller: Jeg husker, at han en Aften for mange Aar siden, jeg var dengang kun en lille Pige, kom til min Fars Gaard. Vi sad allesammen inde i Stuen. Ude styrtede Regnen ned.

Ellen løste det, slyngede det sammen under Hagen: Ja, sagde hun, hvis De griber det. Hun vendte Hesten, og mens hun jog den op med et pludselig Pidskeslag, satte hun over den snedækte Grøft. -Følg mig, raabte hun, vi vil lege Tagfat. Og begge jog ind mellem Stammerne. ... Sneen slog op under Hovene Dyrene gled over Rødderne.

I et Hegn finder jeg den første Viol. Den rummer i sit Bæger hele Foraarets krydrede Duft. Og hvor jeg sætter mine Fødder i Græsset, titter smaa gulgrønne Spirer frem, Endnu er de vaade og slimede af Frøets Hinder; men alligevel stærke nok til at knytte en bristet Livsstræng. Dèr rejser Skræppernes røde Kupler sig midt i en Grøft med slimet Vand. Det ses, som drypper der Blod under dem.

Skudet frygter alle Skovens Dyr. De har lært det at kende Slægt efter Slægt. Langt bort fløj Kragerne og Skaden. Ogsaa Bukken sprang afsted. Men Kuglen var for god. Lungerne gennemhullet. Den svinglede endnu et Par Skridt, saa stod den paa sin Hals i en Grøft. Mine Arme og Hænder ryger af Blod. Skjorten er smøget op til Albuerne. Jeg er lige blevet færdig med at brække Bukken op.

Han kom over hendes Spor før ved en Grøft. Et Øjeblik maatte han standse og lette Ben, hvor hun havde siddet. En anden Skygge jog forbi ham, et hæst Glam smeldte ham i Øret. De blev to paa det samme Spor. De hyler som gale. Jeg smækker Døren op. Haandtaget ryger fra mig ud af Haanden, saa den slaar mod Væggen. Det ryster i det gamle Bindingsværk. Jeg hører noget blæse ned inde i Mørket.

Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige Staudeplantning hører hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa tørre Skrænter, hvor intet Græs kan grønnes, ved fugtige Hulninger i Terrainet, under Træer, langs en Grøft eller et Vandløb, rundt en Dam, ved Moser og Ellekær, paa Stengærder og i forladte Grusgrave, om saadanne Lokaliteter skulde træffe sig, høre til eller kunne drages med ind i en Haves Omraade.

Jeg husker, at vi langt om længe fandt hinanden i en Grøft, og at vi der fornyede vort gamle, prøvede Venskab. Derpaa kom vi ind i en Stald, hvor der stod en Tællepraas, nogle glade, glade Mænd og en Del større og mindre Tønder. Det var de 120 Potter Brændevin, de 60 Potter Rom og de 40 Potter Cognac. Der er vist faa Ord, der lyder saa grimt og haanligt som netop Ordet Idiot.

Inde bag Krattet ligger Paradisengen. Gøgeurterne blomstrer, og langs en Grøft staar Kabbelejerne med tykke Frugtknuder. Mellem stridt Græs snor Snerlen sig til Tops og skriger Sommeren ud med Raaber for Mund. Allevegne synger Græshopperne. Et lille Gedekid med et tykt Reb om Halsen klager ynkeligt og ønsker sig bare hjem. Om Øjnene sidder Fluerne saa tæt som Sand. Et Sted er Græsset bølet ned.