United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Du har drukket," sagde han, og det milde gled bort fra hans Ansigt. "Du er fuld," sagde han. Og Thomas syntes, han hørte Slagene i Stolen. "Og det paa saadan en Dag. Svin." Det gav et Sæt i Thomas. Det saa ud, som skulde han synke helt sammen, som hang han slapt ned over Væggen naglet fast af Præstens Blik. Men da rettede hans sammensunkne Skikkelse sig i Vejret med et Sæt.
Det var Naturalforplejningen, Kod og Mel og Brod, der transporteredes forbi paa mange Vogne. Tines Ojne faldt paa de Heste, der gik hende naermest. De sled sig, laadne og vanrogtede, duvende frem, med matte og udslukte Ojne, mens de traege Kuske lod Piskene jaevnt falde ned over deres Ryg. Men Dyrene gik kun som for i samme traette Skridt som om Slagene ikke kunde smerte dem mere.
Og man hørte Slagene af en Trækølle, der langsomt og sindigt rammede Kvægets Tøjrpæle ned i den bløde, vigende Engjord. Her har vi det jo rart! sagde Karen. Dejligt! nikkede Kaninen; men hostede i det samme haardt og hult. Ikke hoste, Frøken Jansen! advarede den lille. Nej; bare lidt! smilede Frøkenen. Husk at bede Mama om Brystdraaberne i Aften. Ja .... Og saa tav de igen.
Thomas, Thomas. Atter hørte han Slagene i Prækestolen, og atter saa han de sænkede Ansigter lude frem over Salmebøgerne. Alle nikkede de og mumlede de: Thomas, Thomas. Han greb for sig i Væggens Fjæl for ikke at falde. Sludder og Vrøvl, han stod jo fuld her ved Gavlen af Huset og kunde umulig høre, hvad Præsten sagde derinde i Kirken. Han kunde jo ikke høre en Lyd. Men alligevel.
Taffeluret paa Spejlkonsollen inde i Dagligstuen slog. Den gamle Frue talte Slagene: Tolv! sagde hun klagende Nu er Klokken tolv , Far; og jeg har endnu ikke lukket et Øje! Øff ...! lød det fra den anden Hovedpude Da si'er Du da sæl, at Du ikke hørte, at jeg var oppe før! Fru Thora tav fornærmet.
Men i næste Nu laa hun paa Manegens Bark med Hjernen knust mod en af Portens Stolper. Blind og sanseløs af det vilde Løb, af Slagene og Skrigene var Castor snublet over Fru Monas Hat og havde slynget hende af Sadelen og ind mod Stolpens Kant. Saaledes befriede Døden Mona Lisa, Kvinden med de stærke Sanser og det fredløse Hjerte ... Solen skinnede, Fuglene sang, og Blomsterne duftede ...
Men Besætningerne slog dem med Aarerne, saa at de, bedøvede af Slagene, tumlede tilbage og efterlodes for engang at sulte ihjel, hvis de ikke af Fortvivlelse forinden kastede sig i Havet ... Aaret efter disse Tildragelser kom jeg til at bo hos Nakuaq, der ogsaa kaldtes Agssaqange, fordi han var uden Fingre og Tæer; det var ved Umîvik, og i samme Telt var ogsaa Uase.
Hestene mødtes og steilede, slog deres Krop imod Stammerne reiste sig høit under Slagene. -Ellen hold inde, jeg be'er Dem Dyrene stødte med Bugene Fraaden stod dem om Bidslerne -Ellen hold inde ... Men ud og ind mellem Stammerne Ellens løftede Pidsk hvinede ned over Dyrene Nok et Pidskeslag nok et Ned over Snuderne suste det ... Saa kastede hun sin Pidsk og holdt an: Var De bange? sagde hun.