United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der laa hun paa et Bord. Og hun saa ud i Døden, som havde Gud den almægtige, den Gang han i sin Tid indblæste hende Livsens Aande, pustet lige almægtigt nok til, saa at der var bleven en Bule paa hende . . . Her knaldede Zacharias i Grin. Det var som faldt en Stabel Brænde pludselig ned. Men Axel saa paa ham i dybeste Rædsel.
Hingsten vrinskede paa ny, og den nærmer Kørehest svarede med en dyb, gurglende Lyd, der lød som en Kalden. Vognen var standset. Kusken svang Pisken hen mod Hingsten og knaldede løs.
Glade Frøkner fløj forbi ham, og indenfor knaldede Propper. En Dør til en Loge blev revet op, og ud lød Stemmer, Støj og Musik som én Tummel. -Herluf Berg, Herluf Berg, raabte blonde Krause der i den sidste Tid bestandig saa' ud som et gennemforkølet Barn og Herluf maatte ind at drikke med Selskabet. Musiken begyndte paany. Det var »Kyssenes Vals«. Man kendte den og klappede i Logerne.
Jeg kan jo bevise, at jeg først er gaaet hjemme fra, et Kvarter før jeg kom.« »Nej, ved Du nu hvad! Lyve kan Du, men jeg « Og atter druknede de to Diplomaters Forhandlinger i det kraftigste Slagsmaal, hvor Revolverne knaldede. Kapitel IV. Det var næste Morgen. Kammerherren vendte Visitkortet, som om han havde haabet at finde nogle Ord paa Bagsiden, der kunde give lidt nærmere Oplysninger.
To Karabinskud knaldede, men jeg var allerede kommen om det nærmeste Hjørne og hørte ikke en Gang Kuglernes Hvislen. Aa, hvor vi var storartede, Violette og jeg! Hun løb som en opskræmmet Hare, og der fløj Ild fra Hovene. Jeg stod op i Stigbøjlen og svingede mit Sværd. Der var nogen, der sprang til for at gribe Tøjlerne. Jeg huggede Armen over paa Vedkommende og hørte ham hyle af Smerte bag mig.
Og derfor begav Folk sig op til Gildehuset efter Brudeparret, der roligt og værdigt gik i Spidsen og ikke et Øjeblik tabte Aandsnærværelsen, skønt Byens gamle Forladere knaldede dem om Hælene, hver Gang de passerede et Hjørne. Sligt hjælper at holde Troldpakket borte fra Brudeparrets Vej og fra dets Fremtid. Der var travlt henne i Gildehuset. Huset selv var ikke stort, og Værelserne var smaa.
Geværerne knaldede, der var ogsaa Kanoner i hans store Kamp. William saá Blodet strømmende flyde omkring sig, Folkene faldt, segnede, blødte ... han aabnede Øjnene for at besinde sig, for at se, om han endnu laa paa Loftet bag Gardinerne. Saa maatte han flygte.
Hun knaldede med Pisken, saa at Hestene stejlede og Hundene trimlede: Goddag, Børn! Naa, hvordan morer I Jer? Tante Mona, Tante Mona! raabte Frøken Sofie og løb hen mod Slæden. Men Tante Mona standsede ikke. Hun svingede Køretøjet et Par Gange rundt paa Pladsen og raabte tilbage: Jeg skal hjem til Middag! Jeg vilde blot se, hvordan I havde det!
Vejret kom hastigt nærmere; en Gang imellem løste et hvidt vildt Lyn sig blandt de bestandige Glimt, og kort efter knaldede det nærmere end før, Tordenen klaprede voldsomt tilbage og blandede sig med den fjærne Varselsdundren. Et Vindstød rejste sig udenfor og støvede op mod Ydermuren, nu slog en vældig Regndraabe mod Ruden, flere, og det puslede udenpaa Lyngtaget. Thøger lukkede Lyren.
... Ja, jeg er Madam Martens, nikkede den fremmede paa én Gang oppe i Logen glædesstraalende til Fru Adolf de var i Ivren rykket hinanden ganske nær, midt paa Bænken, uden at vide det : -Og mit Navn er Adolf, sagde Fru Adolf ganske forpustet af Bevægelse. Hans Moder , sagde hun og nikkede til Fru Martens. Hurraerne døde hen, mens de drak ud dernede, og Propperne knaldede igen.
Dagens Ord