United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det er Oen, der braender, hviskede hun. Lugerne slog voldsomt ind mod Taarnets Mur; det var, som Himlen sendte alle Vande over Jorden, mens i den rode Rand Rogens Skygger sprang som onde Dvaerge. Det gav Ryk paa Ryk i Taarnets Dor. Hundene foer jublende ind dernede. Tine havde vendt sig. Lygten greb hun hun troede, hendes Hjerte skulde stanse.
Lad os leve Begivenheden med, som den fra først af gik til. Bark »Erato«, Kaptajn Cronberg, laa i Helsingborg og indtog Trælast, Rummet var fyldt og Lugerne skalkedes, Dækslasten stuvedes og Fartøjet gjordes sejlklart, Skibet var i fuldt sødygtig Stand og velbemandet. Den sidste Dag i Januar, hen paa Formiddagen, løftedes Ankeret og der sattes Sejl.
Han stod hende ganske naer, uden at vide det, faldt hun ind imod ham, mens hun sukkede. Og foran Lugerne, bag Foraeldrenes Ryg. tog han hende, daekkende hende med Kys. Bolling havde rejst sig, og de var atter kommet ned. Hundene fulgte dem med Jubel. Doktoren var i Skolen. Han vilde give Bolling Sovemiddel.
Berg blev svimmel, naar han saa' derned, hvor Stilladserne groede op af Mørket paa svære Ben og spredte sig i hele Rummet, lige op til Kuplen, hvor Lugerne lo mod Dagen én Kæmpekrop, hvor alting sang og virkede ... Højst oppe hang Malerne, som Fluer, under Loftet, og trallede i Kor »Kyssenes Sang« ned over Støjen...
Der var især en lille Dreng om Bord, en bitte Stump, der neppe var fire Aar gammel, og med hvem Dr. Nikola snart kom paa en fortrolig Fod. Han kunde lege med ham i Timevis uden at blive træt og uden et Øjeblik at tænke paa andet. Jeg maa tilstaa, at da jeg saá dem more sig sammen i Læ af én af Baadene paa Dækket, ved Lugerne eller under Solsejlet agter ude, kunde jeg neppe tro mine egne Øjne.
Men han klavrede op, klamrende sig til Trinene, talende uafladeligt, mens Klokkerne over dem rungede dumpt, gennem Larm og Storm. Regnen slog som Hagl mod alle Luger. -Tinka, pas paa, pas paa. Bolling vaklede i Morket og de vilde gribe ham. Men saa var han oppe og de ogsaa paa det faste Loft. -Lugerne maa op, Lugerne maa vi ha'e op! Bolling rev i Lugerne, og Tine sled dem op.
Godsforvalterens Piger løb hende hujende forbi med Lagener fra Blegen, og inde i Avlsgaarden hørte hun Forvalteren, der raabte, at Lugerne skulde lukkes da begge Vognene kom, alt hvad Tøjlerne kunde holde, nede paa Vejen. Konferensraaden sad i Kalechen hos Fru von Eichbaum.
Dagens Ord