Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juli 2025
Han saa forskende først paa mig, derefter paa sine Hænder: »Mine Fingre er helt stive,« sagde han. »Skal #jeg# skrive for Dem?« »Nej, mange Tak. Mine Forældre kan ikke læse.« »Er De græsk-katolsk?« Han saa' hastigt og mørkt op: »Nej,« svarede han kort, »Luteraner!« »Det er samme Tro, Folk har her i Danmark.« Han nikkede og smilte. Det var som om han nu pludselig følte sig mellem Beslægtede.
Mikkel tog sit Blik hastigt fra Kongens Ansigt og saa kun paa hans kløftede Bryst, der var fyldt med røde Haar, og han hørte Kongens hæftige Stemme. Hvad han skulde her? Mikkel gjorde Rede for sig med bøjet Hoved. Jens Andersen, kaldte Kongen barsk, her staar en Mand ved Døren med Ærinde til dig. Saa trak han sig tilbage ind i Dampen igen. Mikkel rettede sig op, han rystede endnu i Knæene.
Og lidt efter, idet han strakte sig i Sædet, tilføjede han og i den samme halv satiriske Tone som Scheele : -Jeg véd meget mindre, hvad jeg skal sige om Mændene, sagde han. Scheele drejede hastigt Ansigtet og saa' frem mod ham i Mørket: -Nej saagu, sagde han saa, og de faldt atter hen i Tavshed, til Drosken standsede ved »Axelhus«, hvor Scheele boede, og de stod ud.
Men da han skulde betale, tog han hastigt en af de mange store Sedler ud for at faa den vekslet. Kelner Jensen blev staaende, halvtbukkende foran Konvolutten. -Ønsker Hr. von Eichbaum at betale det Hele? sagde han halvsagte og ned imod Sofaen. Men Hr. von Eichbaum svarede ikke. Han havde, ligesom sky, taget et Kort frem mellem Sedlerne.
-Men De giver dem aldrig nok, sagde Ida. Og lidt efter lagde hun til, for Tankerne kom og gik saa lysende og saa hastigt i hendes Hjerne, som ellers var saa langsom: -Doktor, egentlig burde alle Mennesker være lykkelige. Qvam aabnede Døren til Kvinderne, og et Par Skrig slog ud imod dem: -Saa, nu aabner vi Buret, sagde han. Men Ida hørte ham ikke.
-Ja jeg vil endogsaa sige Dem, sagde han bestemt, en ganske særlig Forsigtighed, Hr. Adolf. Adolf holdt Hatten mod sit Knæ: Ja, sagde han ironisk, men Ordene kom lidt hastigt efter hinanden; Bankerne maa jo vide, hvad de gør. -De tror det, sagde Konferentsraaden skarpere.
Han blev ved at have saadant et mildt Væsen og en blød Stemme, mens de sad endnu en lille Tid. Men Opvarterne, der begyndte at blive utaalmodige, slukkede de sidste Gasblus, saa Mørket trængte ind til dem. Der var ikke andet Lys end Lyset fra Kandelabrene. Ida saá ud mod det skridende Mørke: -Nu er det forbi, sagde hun. -Næste Gang bli'er det Dem, sagde Karl. -Ja, sagde Ida hastigt og glad.
Hendes Læber bevægede sig til et Par sagte Ord Han rørte sig i Søvne og aabnede Læberne. Saa rev hun sig løs. Hun gik hastigt ud, ind gennem Dagligstuen, med Haanden for Lyset. Hun forskrækkedes ved Dørens Lyd, da hun aabnede den til Gangen, og hun gik ned ad Korridoren. Hun skreg ikke, da hun saa Urne, der traadte til Side for hende.
Herluf Berg saa' Leverandørernes Vogne og Kærrer udenfor »Victoria-Porten« endnu, og han vendte hastigt tilbage om Hjørnet til Jernbanegade for at vente lidt. Han undgik helst Leverandørernes Morgenkoncert, naar Slagter og Vildthandler og Bager bragte deres Varer til Køkkenet.
Hun havde set en Herre i Pels, der saá ind i Vognen og atter, hastigt, trak Hovedet bort. -Er han her? spurgte Marschalinden og vendte Hovedet raskt. -Aa nej, det er jo umuligt, sagde Moderen: han har jo skrevet idag. De sad lidt. Saa sagde Marschalinden: -Er det stadig det samme med Hans? -Det er vist snarere værre. Marschalinden nikkede: -Jeg havde jo hørt det, sagde hun med et Suk.
Dagens Ord
Andre Ser