United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Undervisning det har jeg ogsaa tænkt paa; men der har aldrig været Nogen, der har meldt sig, naar jeg averterede om det. Jeg er jo ingenting til, jeg er jo ingenting til! Jeg synes, jeg gaar og bliver saa ringe for mig selv, Flyge og for andre med naturligvis." Flyge saa paa ham forskende som en Læge, der undersøger en Patient. "Jeg tror, Du skulde gifte Dig," sagde han. "Ja, det er mit Alvor.

Undertiden, naar hun troede, at jeg ikke mærkede det, betragtede hun mig forskende, som om hun tænkte: »Hvad er nu det for en Fyr, Minna dèr har faaet fat i?« naar jeg da saae paa hende, foer hun i Hast med Glasset op til Læberne og spildte, saa Øldraaberne trillede ned ad det sorte Shawl, paa hvilket man saae, at det var blevet farvet.

Han saa forskende først paa mig, derefter paa sine Hænder: »Mine Fingre er helt stivesagde han. »Skal #jeg# skrive for Dem?« »Nej, mange Tak. Mine Forældre kan ikke læse.« »Er De græsk-katolskHan saa' hastigt og mørkt op: »Nejsvarede han kort, »Luteraner!« »Det er samme Tro, Folk har her i DanmarkHan nikkede og smilte. Det var som om han nu pludselig følte sig mellem Beslægtede.

Den fremmede Sømand lader Blikket løbe Værelset rundt og ender ved mit Ansigt, som han forskende betragter. »De er dansksiger han. Jeg forklarer ham lidt om, hvem jeg er, og siger, at jeg véd, han har ligget paa Sygehuset i fire Døgn, uden at nogen har kunnet faa sammenhængende Beretning af ham om Strandingen.

Hr. Rowan havde ladet ham tale og kun uafbrudt sét paa ham med sine forskende Øjne. Adolf stod bestandig kun som med bagbundne Hænder, ubevægelig. Men hvordan kunde De blive i det Foretagende, sagde Hr. Rowan, naar De vidste alt det? Martens havde sat sig: -Hm, sagde han mumlende: man véd det jo nok ... men man er vel i'et.... Martens tav, og der var stille lidt igen, til Hr.

"Jeg troede i Grunden snarere, det var Operetten." "Operette-Ingenuer det kan gerne være." Anna forholdt sig tavs. Men det syntes Flyge, at hun saa forskende paa ham og at der i hendes Blik var et lille Stænk af Ironi. ... Et Par Dage senere kom Fru Ellis igen. Denne Gang var det Søndag, og som Følge af Butikslukningen var hun kommen i en stærk Forlegenhed for Øl.

Han laa i et Hus bevogtet som Fange, og Folk der gik til og fra, hørte Bispen skoggerle. De saa ham ligge med røde Kinder og bitter om Munden som en Djævel. Han var fra Samlingen, de hede Øjne havde et overnaturligt forskende og advarende Blik.

Men Axel bøjede sig frem i smidig Erkendtlighed, han kneb Øjnene venligt til og saa forskende paa Pigen, som tog sig sammen og rystede Haaret under hans Blik. Tak for det, sagde Axel. Hans ligefremme Svar, den gyldne Stemme, faldt just i en Pavse og vakte et Bifald, der fik Loftet til at gungre under Salven.

Fra en høj Klittop kastede de endnu et forskende Blik ud over Havet og søgte saa gennem et alt beherskende Mørke tværs over en Lyngslette mellem Klitterne og hen til et lille Træskur, som Holst først opdagede, da de var et Par Skridt fra det, men imod hvilket Fiskeren havde stilet i lige Kurs. Vinden hvislede i en Telefonklokke paa Skurets Tag.

"Skyd ikke, skyd ikke!" raabte Harris og slog i det samme til Riflen saa Skuddet forfejlede sit Maal. Dick saa Amerikaneren fast og forskende ind i Øjnene og sagde: "Men det var jo Girafer!" "Girafer?" udbrød Fru Weldon, "det er umuligt, Dick; der er ingen Girafer i Amerika." "Nej, naturligvis," svarede Harris; "det var ikke Girafer det var Strudser, De saa."