Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. maj 2025
Han næsten løb den hele Vej, og han kom derhen hidsig, stakaandet af Sult. Saa tvang han sig til at spise ganske langsomt og smagte sindigt hver Mundfuld, indtil han, næsten som i en Rus, forlangte mer og mer og spiste hastigt og over Maade; for paa en Gang at blive mat og overmæt og sidde med de mange halvtømte Glas foran sig, ludende og halvfuld, i et trægt Velbehag.
"Fylder hun nu ikke ni og tyve?" spurgte Moderen og slubrede en Mundfuld i sig af Kaffen. "Jo, det er akkurat fire Aar siden hun havde Fødselsdag og da fyldte hun Fem og tyve." Frøkenen gik tilbage til sin Kniplepude.
En ung Mackintosh, en Fætter til Marys Mand, og paa den anden Side Præsten. Den ene talte om Botanik i en hæs Hvisken med skotsk Akcent, og den anden slugte sin Mad og sagde gudelige Vittigheder mellem hver Mundfuld. Da jeg havde holdt tappert ud lige til Isen, sagde jeg, at jeg hadede at vide, hvad Blomster bestod af, jeg brød mig kun om at plukke dem.
-Hæng Uret op, sagde Moderen, der sad oprejst i Sengen og skubbede Skuldrene op og ned for hver Mundfuld, hun tog af Koppen, mens Arkadia anbragte hendes Ur paa Fodenden af Sengen: -Halvelve, sagde Moderen forfærdet og lige efter: -Kære Arkadia, hvor har De dog trallet paa Trapperne. -At De kan synge saa tidligt om Morgenen. Det var Moderens Undren hver Morgen.
De dandsed ud, de dandsed ind Alt i den Elvefærd; Alt sad fauren Ungersvend Og støtted sig til sit Sværd. Og saa vilde de endda, at han skulde drikke ... var det ikke en skammelig Synd af dem? Baronen . Halløi! Nu bliver han mig lovlig lystig, Ambrosins! Det er nok det Retteste, han faaer sig en Mundfuld frisk Luft. Han kan gaae sig en Tour i Haven, saa kommer han vel til sig selv. Ambrosius.
Hun var slet ikke sulten! Og hun brød sig ikke Spor om Mad! Og det var noget godt Tosseri at slæbe hende op ad alle de Trapper! Hun vilde meget hellere blive ved at danse! De andre kunde godt spise uden hende! Og hun skulde pænt vise dem, at hun ikke vilde røre en Mundfuld! Saa, saa, Baby! formanede Frøkenen. Ikke en Mundfuld! gentog den lille og stampede i Gulvfliserne oppe i Galleriet.
Mest var det Oehlenschlaeger, han laeste, eller ogsaa Palludan Mueller Tine havde Lommetorklaedet fremme i sit Skod. Bagefter, naar Tine skulde til at gaa, lob Fru Berg og hun paa Vejen ud i Spisekamret og fik en Syltekrukke ned i en Hast og spiste af samme Kop: -Ja, ja, ja, Berg, nu kommer vi, sagde Fru Berg og pustede Lyset ud, for de havde faaet den sidste Mundfuld i sig: her er vi jo. Mand.
Rottbøl pegede fortvivlet over mod Lurvadt: Hun har ... peb hun hun har ... taget ... den Basse ... jeg ... jeg helst vilde ... ha' ...! Værsgod! sagde Lurvadt og rakte hende »Bassen«, som der kun var bidt én Mundfuld af her er den. Og ti saa stille! Og Rottbøl tav øjeblikkelig og kastede sig graadig over Chocoladen og Brødet.
-Det er jeg ikke vis paa, svarede Hans Excellence. -Det er en traurig Blomst, sagde Grev Schulin og saá paa Moderens Brystbuket. Moderen tav et Øjeblik og førte Haanden hen over Stedmoderblomsterne. -Den er for Erindringen, Schulin, sagde hun, lidt sagtere; véd De ikke, det siger Ofelia. Greven tog en Mundfuld Fisk: -Saa? sagde han: det er saa længe siden, de spillede det Stykke.
Da Huset var renset for Fjender, hentede jeg Vand til Violette, og vor landlige Fører viste mig, hvor den gode Borgmester gemte sit Foder. I kan stole paa, at min lille Veninde trængte til det. Derefter vaskede jeg hendes Ben, tøjrede hende og gik saa ind i Huset for at finde en Mundfuld til mig selv, saaledes at jeg ikke behøvede at gøre Ophold, før jeg havde naaet Paris.
Dagens Ord
Andre Ser