United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg tænkte paa Emmy: det var mig, som om Stemningen af den Ro og Fred, jeg havde fornummet i Samtalen med hende, endnu hvilede over mig; bestandig klang hendes Ord for mine Øren: »jeg elsker det Gamle, thi i det Gamle boer Erindringens Fred og Hvile!« Ja i Erindringen boer Fred, det følte ogsaa jeg nu, da jeg mønstrede den lange Dag i Tankerne og lod det Alt samle i een Sum for mig.
De har hidkaldt fler. De har vaebnet sig med selve Livets Tydelighed og Magt. Og som de forste Gang pludselig brod frem fra Lag i Erindringen, som Bevidstheden ikke kendte, saaledes har de ogsaa inde i Egne af mit Sind, hvis Liv er mig dunkelt, langsomt, men alt sikrere og sikrere samlet sig uimodstaaelig just til et Billede af det tabte og haergede Hjem.
»Holder De saa meget af det Gamle?« spurgte jeg Emmy. »Ja«, svarede hun, »jeg holder af det Gamle, thi det Gamle er rigt paa Erindringer, og i Erindringen boer Fred og Hvile. Der er ikke et Træ i Haven, uden at Mindet om en eller anden lykkelig Time knytter sig dertil.
Kunde det dog ikke være som et hemmeligt Vink om, at jeg skulde blot ikke være bange; naar jeg kun dristigt gik frem, turde jeg nok være vis paa Sejr. Jeg gjennemgik i Erindringen Alt, hvad Præsten havde sagt den Aften, og des mere blev jeg bestyrket i denne min Overbevisning.
Han tænkte paa, hvordan han skulde slaa Tiden efter Klokken seks ihjel, og hvor han skulde faa Penge. Det sidste blev snart et brændende Spørgsmaal. I Begyndelsen havde det været let nok. Han havde faaet Kredit. Naar man hedder Høg, er det ikke saa svært, og han havde været klog nok til at henvende sig til sin Faders gamle Handlende, hvor man saa at sige gav Erindringen paa Borg.
Jeg forstaar ikke dette .... Du elsker mig, siger du, jeg føler det, jeg vil ikke tvivle derom, men saa mener du tillige, at du elsker Stephensen. Det er mig en Gaade; jeg troer, at det ikke er Forelskelse, men Erindringen derom, hvad du føler for Stephensen, og det er for lidt til at binde sig paa for Livet, især da, naar en ny Lidenskab staar imod den den levende Følelse maa have sin Ret.
Erindringen om hans første Hjem i Skovridergaarden paa Als viste sig altid først for ham i det Billede: den runde Dam med sin Grønsværkant, hvor Barnepigen sad med Benene op under sig og strikkede paa sin Hose, samt Lysthuset foran Dammen med de fire hvide Søjler og ved Siden af Gangbrædtet, hvor han listede sig frem skævende og bange for at kigge ind i »Lunden«, hvor der var ganske stille, og hvor Barnepigerne sagde, at der boede »den store Mand«....
-Det er jeg ikke vis paa, svarede Hans Excellence. -Det er en traurig Blomst, sagde Grev Schulin og saá paa Moderens Brystbuket. Moderen tav et Øjeblik og førte Haanden hen over Stedmoderblomsterne. -Den er for Erindringen, Schulin, sagde hun, lidt sagtere; véd De ikke, det siger Ofelia. Greven tog en Mundfuld Fisk: -Saa? sagde han: det er saa længe siden, de spillede det Stykke.
»Saaledes gaaer det vel de Fleste«, sagde Emmy, »men derfor føle de saamegen Uro, saamegen Utilfredshed. I Erindringen ligger Hvile og Fred, den kan ikke tages fra os. See vi fremad i Livet, da maa vi tidt ængstes og forsage, for hvad der skal komme; see vi tilbage, da ere vi trygge og rolige og takke Gud for, hvad han har givet.
Han aabnede Porten, mens han saadan tre Kvart spærrede med Træbenet, Erindringen om hans Opofrelse for Fædrelandet: -Og Tak, sagde Villadsen, mens hun lod en lille Skillemønt forsvinde i Haanden, som Fædrelandsforsvareren ikke havde mistet. -Godmorgen, sagde Portneren og rettede Træbenet. Porten faldt i. Hans Excellence havde ringet paa Georg. -Vognen, sagde han. -Ja, Deres Excellence.