Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
... Herluf havde tilbragt Tiden med at læse Koncertplakaterne ved Hovedindgangen i Jernbanegade. Det var Plakaten til om Aftenen, Dyna Beymers første Koncert. Det var den »belgiske Nattergal«, som Hr. Theodor Franz dog havde besluttet sig til at føre til København uden Garanti: Nattergalen sang for den halve Kasse.
Ud paa Sommeren sendte Priorinden Bud efter Paul Tjener. Han tjente paa et Gods i Nærheden: Han skulde besørge noget for Priorinden. -Det er en Kasse med Sølvtøj, sagde hun. Jeg har ikke Brug for det. Paul vil nok besørge det. Man siger, i Harburg faar man det saa godt betalt ... til Omsmeltning. Paul tog Kassen uden at sige et Ord.
Oppe ved Fru Alines Bordende talte de endnu om Unsgaard-Dagene, da Fru Mourier sagde: -Men nu skal vi alle samles igen paa Ludvigsbakke. Og Mourier, der hørte det, sagde bred og glad: -Ja, det er s'gu rigtigt velkommen alle Mand, nu, naar vi faar bygget ... Idag falder vist den sidste Mur af den gamle Kasse....
Og idet hun saae paa mig med et spørgende Blik, der sagde: »skal jeg?« strakte hun Haanden ud og stak den ind under Klappen. Brevet faldt med en dump Klang i den tomme Kasse. Skjøndt denne Klang var hendes Ja-Ord, vakte den hos mig en dunkel Følelse af Uro, som om der var noget Ondt varslende ved den.
Et Øjeblik efter slængte han den hen ad Gulvet, thi den var alt for lille til det kolossale Nøglehul. Duroc sank ned paa en Kasse med Hovedet imellem sine Hænder. Han stønnede i Fortvivlelse. Jeg kunde næsten selv have stønnet, naar jeg tænkte paa Kvinden og paa, at vi var ganske ude af Stand til at komme hende til Hjælp. Men jeg fattede mig hurtigt.
Jeg havde stuvet mig selv ned i Lasten imellem en Vandtønde og en Kasse Konserves, og skønt det var et noget ubekvemt Kvarter, foretrak jeg at blive i mit Skjulested under hele Rejsen, frem for at vise mig for Mandskabet og maaske risikere at blive afleveret til Politiet i den første Havn.
Hun var to Gange om Aaret i Flensborg og vendte tilbage med Hovedet fyldt af Modeller til Kjoleliv, som beskæftigede hende i det følgende Halvaar. I Tøjer elskede hun de skotske Mønstre. Hvad hun omsyede, var kun Livene. Nederdelene forblev saa nogenlunde de samme. Kun til Tider forsynedes de med Garneringer. Kagerne til Kaffen kom frem af en Kasse, der stod under Madam Jespersens Seng.
Man seer dem glide hen i hans Kasse, og man hører hans Faites votre jeu, Messieurs . Men med et Smil, et Smil maaske, der ikke er ganske fri for at være en lille Smule fortrukkent, rejser man sig. Vous partez ? spørger den Guldblonde, der staar bagved.
"Det skal jeg nok passe paa, jeg skal nok ." Og med sin Kasse under Armen begav Fætter Benedict sig ud paa Insektjagt. Næsten samtidig forlod Negoro Hulen. Han gik ikke samme Vej som Fætter Benedict, op ad Klippen, men rettede sine Skridt imod Floden, hvis Løb han fulgte indtil han var ude af Syne.
Dagens Ord
Andre Ser