United States or Monaco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun betænkte sig lidt. "Ja," sagde hun saa, "jeg har talt til ham om det. Nu for lidt siden, da vi gik sammen. Vi har jo kendt hinanden saa længe saa jeg troede, han kunde gaa ind paa, hvad jeg tænker. Men" hendes Stemme dirrede "han er ikke anderledes end de Andre. Han kan sidde der og le ad, hvad Onkel Kihler siger, skønt han ser, at det gør mig saa bitterlig ondt.
De gik videre i Tavshed. Men da Otte Iversen talte igen, var hans Stemme varm og svag. Det var fordi han havde faaet sagt Navnet før. Jeg er oppe fra Jylland, fra en lille Herregaard ved Limfjorden. Han hostede uroligt og ventede, til Stemmen var sikker igen. Min Fader er død for mange Aar siden, min Moder har Gaarden. Han tøvede, betænkte sig tydeligt nok paa at fortsætte.
Sig mig, sagde han pludselig, De er en Ven af hende og hendes Mand, levede de lykkelig sammen? Jeg betænkte mig et Øieblik, om jeg havde Ret til at være oprigtig. Nei, svarede jeg, jeg tør næsten sige, at de ikke gjorde det. Dèr har vi det! eller i alt Fald en Hovedside af Sagen. Det vil uden Tvivl være det bedste, at hun ikke vender tilbage til ham.
»Hm m « For første Gang kom der noget af et velvilligt Smil over det hæslige Ansigt. »Gaa saa 12 Skridt, jeg vil tælle dem.« De adlød instinktsmæssig. Fyren betænkte sig lidt. Saa samlede han med et Smil Grays Tøj i Bylt under den ene Arm og Lanes under den anden, og saadan vandrede han roligt tilbage den Vej, han var kommen, uden at sige et levende Ord.
Manden ved den anden Ende blev kridhvid af Angst. »For Guds Skyld!« gispede han. »Pas dog paa, hvad De gør!« Jeg forstod ikke hans frygtelige Angst og spurgte mig for ved Aftensbordet. »Sig mig, Onkel hvad var der i den Kasse?« Han betænkte sig lidt og saa vist paa mig. »En Mumie!« svarede han. Forfærdede gentog vi alle Svaret i Munden paa hinanden.
Selv Folk, der indtog betroede Stillinger i Republiken, betænkte sig ikke paa offentlig at knytte deres Navne til Finantsspekulationer, og naar Politiken gik galt for dem, kastede de sig helt og holdent i Armene paa Børsen. En eller anden forhenværende Ministers Navn kunde ikke undværes og var ogsaa stadigt med paa Aktieprospektusserne.
»Nej, ikke en Smule!« »Og hvor laa det Brev? Nøjagtigt, mener jeg!« »Her paa Brevmappen! Da jeg gik ud, lagde jeg Klatpapiret over det.« »Er De sikker paa #det#?« Manden betænkte sig lidt. »Sværge paa det, tør jeg ikke, men jeg syntes, jeg gjorde det.« »Saa Pigen, De skrev?« »Ja, det kunde hun ikke undgaa.« »Var der nogen i Huset, der vidste, De skrev paa et vigtigt Brev?«
»Hvad bestiller De der?« spurgte jeg. »Tæller Herrens Tøj op,« svarede han frækt.« Tjeneren blev ved at snakke, og det varede noget, inden Detektiven slap fra ham. Da han endelig kom ned paa Gaden, betænkte han sig længe og saa sig nøje omkring. Just da han vilde gaa videre, sneg en ung Mand sig ængstelig ud fra Majendies Port.
»Tror De #det# var Vanskeligheden?« svarede han. ... Saa kom Turen til ham. Han betænkte sig lidt og fortalte følgende Historie: Kapitel I. »Jo, det nytter ikke, Hr. Kandidat!« vedblev Værtinden helt ud i Entreen. »Pastor Dundas er en usædvanlig veltalende Præst, det skal De ogsaa snart indrømme. Naa, Farvel da, saa længe!« Kapellanen gik til Præstegaarden fordybet i mange modstridende Tanker.
Nu opdagede Johannes pludselig, at han havde stukket sin ene Støvle ind i en Løkke paa Linen og begyndte at sparke med Benene. "Tag Støvlen af," brølede Thomas. Og da den anden betænkte sig, tog han fat i Støvlen og trak den af; i samme Øjeblik røg den ud over Rælingen og forsvandt med et Plump under Vandet. "Er du gal, Knægt," skændte Thomas.
Dagens Ord