Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. oktober 2025
Han betænkte sig lidt og gentog saa flere Gange det engelske Ord for "Mon Dieu". "De vil altsaa rømme, vil De!" sagde han. "Ja, hvis De ikke har noget at indvende derimod?" "Den eneste Undskyldning, jeg kunde tænke mig," sagde Bart, "skulde være den, at jeg gør Dem et Hoved kortere, saafremt De forsøger derpaa." "Hør mig," sagde jeg, "De paastaar, at jeg er Deres Fange.
"Ja, ja, min Ven, du bliver det nok en anden Gang," trøstede Amerikaneren. "Mænd af vor Profession kan ikke vente at faa Lov at dø af Alderdom. Men var det nu en Englænder, der nappede jer?" "Nej, en Portugiser." "Før du var blevet af med Ladningen?" Negoro betænkte sig lidt før han svarede. "Nej, efter. De pokkers Portugisere har forandret Taktik.
»Nej, nej ...« Frøkenens Ære var truet. »#Saadan# er Carman ikke ... en Tjenestepige!« »Kvindejæger, sagde De før, Frøken! Det kom mig unægtelig ogsaa lidt overraskende.« Detektiven betænkte sig et Øjeblik.
Den vagthavende Officeer betænkte sig et Øieblik, gik derpaa med en rolig Holdning hen til Chefen, og sagde, idet han ærbødigt førte Haanden til Huen: "Det er ikke tilladt at røge paa Skandsen, Sir!" Chefen: "Hm!" "Det er Chefens Ordre!" Chefen: "Hm!" Denne lille Historie trænger ikke til nogen Kommentar.
Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den. enbårne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne, til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig; " thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo også lignelsesvis fik ham tilbage. Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angående kommende Ting.
»Hvad ... Goddag! Er De her?« Kapellanen for i Vejret og blev blussende rød. »Frk. ... Frk. Dundas?« Hvor Stien drejede, havde de mødt hinanden. Begge saa forvirrede ud. »Siden hvornaar ... jeg mener, hvor længe har De været her?« »Jeg kom i Gaar, Frøken!« Hun betænkte sig lidt. Pludselig smilede hun: »Men Gud, Hr. Carr, De er da ikke den ny Kapellan?« »De er er De Præstens Datter? Er det sandt?
Men saa betænkte jeg, at jeg kun kunde gøre mit bedste som en tapper og brav Soldat og først og fremmest adlyde de Ordrer, jeg havde faaet. Og dersom det gik godt, vilde denne Begivenhed sikkert blive Grundstenen til min Lykke. Saaledes tilbragte jeg Aftenen, vaklende mellem Haab og Frygt, indtil endelig Handlingens Time var nær.
»Værsgod, mine Herrer, kom saa!« Nølende krøb de to Fjender ud af Vognen. Spørgende saa de paa hinanden. Døren til Huset stod aaben. Detektiven drev dem op ad snævre Trapper. Der var kun én Sal og én Indgang. Ingen Navneplade paa Døren. Detektiven betænkte sig lidt. Døren var gammel og skrøbelig. Med et kraftig Tag rev han Laasen op. Værelset, de kom ind i, var alt andet end indbydende.
Manden betænkte sig lidt, saa fortsatte han: »Jeg har gjort Forstudier derude paa Villaen en Maanedstid, for naar jeg gør en Ting, saa gør jeg den grundig. Det er Pokkers solidt bygget, det Skur. Naa, sidste Nat stod Slaget! Da jeg havde taget, hvad jeg vilde, besluttede jeg at gaa gennem Vinduet i et lille Værelse med hvide Vægge, men paa et Bord derinde opdagede jeg Flaske og Glas.
Jeg havde en Mistanke om, at de begge to eller En af dem vilde komme tilbage fra Pirna. Aftentoget brusede ind, og jeg saae Stephensens Ansigt i et Coupee-Vindue. Han steg ud alene. Jeg styrtede hen imod ham. Hvor er Minna? Stephensen saae koldt paa mig, som om han vilde frabede sig uvedkommende Forespørgsler. Men han betænkte sig. De har Ret, Hr. Fenger, De bør vide det. Hun er paa Sonnenstein.
Dagens Ord
Andre Ser