Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. maj 2025
Der var fuldt af Tegninger til Staldene paa Ludvigsbakke paa alt Klatpapiret: -Saa til Helvede, iaften skulde han danse igen. Paa én Gang kom han til at smile. Han tænkte paa Knuth: -Han ser s'gu i Nærheden af et Skørt ud som han, der svømmede over til Kæresten. Og pludselig følte han en Længsel, en rent legemlig Længsel efter Ida, saa stærk, som ikke paa længe.
-Ja, sagde Adolf utaalmodigt, Fribilletter feder s'gu ikke Fattiglisten. -Nej, sagde Spenner: ikke saa længe vi stempler dem. Adolf saa' op: Det vilde komme ud, Spenner, sagde han hurtigt. Spenner svarede ikke, og Adolf saa' igen ned i Hovedbogen: han stirrede, uden at tænke paa det, paa Spenners mange Navne-Efterskrivninger paa Klatpapiret.
-Og saa er det Deres Tur, sagde han pludseligt, naar Sindene er blevet modtagelige, Deres Tur: Lovgivningens og Kapitalens. Han havde maaske ventet et Ord, men det kom ikke. Konferensraaden betragtede Klatpapiret i sin Mappe. Og hidsigt, muligvis irriteret ved denne Tavshed, sagde Berg: -Og det maa lykkes: Ti uden Skandinavien er København en By uden Opland.
-Vi har haft en hemmelig Konference, vi to, spøgte Adolf. Farvel, Jespersen. Berg var gaaet hen til Pulten: -Saa, sagde han; han havde sét ned paa Adolfs Klatpapir: Nu maler han saagu ogsaa Autografer. Hele Klatpapiret var kradset fuldt med gamle Adolfs sære sitrende Navnetræk....
Han drev ganske tankeløs sin Yndlingssport at skrive Navne efter paa Klatpapiret: Martens's »s« endte altid med saadan en hjælpeløs, lille, strittende Streg ligeud, som en afhugget Hale.
Hun gik med Herluf op i Kontoret Dørene blev altid trukket til i den sidste Tid ude paa »Victoria« og i Forretningen : Han er der ikke, sagde hun om gamle Adolf, da Berg saa' hen mod Tapetdøren. -Hr. Spenner fik saa Bøgerne ud igaar, sagde hun. -Hm, ja, naar det hjalp, sagde Berg og kradsede paa Klatpapiret med en tør Pen.
»Nej, ikke en Smule!« »Og hvor laa det Brev? Nøjagtigt, mener jeg!« »Her paa Brevmappen! Da jeg gik ud, lagde jeg Klatpapiret over det.« »Er De sikker paa #det#?« Manden betænkte sig lidt. »Sværge paa det, tør jeg ikke, men jeg syntes, jeg gjorde det.« »Saa Pigen, De skrev?« »Ja, det kunde hun ikke undgaa.« »Var der nogen i Huset, der vidste, De skrev paa et vigtigt Brev?«
-Jo Tyve og Røvere, sagde Berg og lo. Hr. Spenner pakkede sine Sager sammen og sagde: Ja saa ser jeg vel at komme hjemad, og de to andre blev ene, siddende ligeoverfor hinanden ved Pulten; Berg lod Benene dingle ned fra Kontorstolen: -Naa hvad sagde de saa om os derude? sagde Adolf. -Lykønskede os til vort fulde Hus, svarede Berg. -Hm, smilte Adolf og slog Slanger med Pennen hen over Klatpapiret.
"Men kender De Indholdet af dette Brev?" "Angaar det den Mand, som ventes til Peking for at indtage den tredie Plads i det hemmelige Selskab?" "Ja," svarede han langsomt, idet han prikkede i Klatpapiret med sin Pennespids, "det angaar i høj Grad ham." "Og nu, antager jeg, overvejer De, om Nikolas Ønske om at bortføre ham er raadeligt." "Ja, akkurat!
Dagens Ord
Andre Ser