Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. maj 2025
Jeg sagde, jeg maatte til Byen i et Ærinde, og jeg lod spænde for Vognen og kjørte. Mo'er stod paa Verandaen og raabte ud til mig: Hils Fa'er, den Kræsenpind. Jeg bad Kusken kjøre rask, og jeg syntes, det varede en Evighed, inden vi naaede Byen. Jeg saa' Etatsraad Knudsen, udenfor SporvognsVentesalen, staa og slaa ud for en Herre og demonstrere og tale højt.
Det er desværre overflødigt at tale om Gaardene, hvis Køb Papa, trods alt, hvad jeg har bedet, jo stadig har ladet gaa igennem Glud, der ogsaa købte Annebygaard. kort før han blev Etatsraad.
Ovre hos Fru von Eichbaum begyndte Klaveret at lyde igen, og Kammerjunkeren, der stod ved Vinduet og saá over paa de Dansende, sagde til Karl von Eichbaum, der var kommen over for at faa sig et nyt Glas Likør: -De, Eichbaum, skal vi Ogsaa gaa over og dreje os lidt rundt? Mens Oberstløjtnanten pludselig sagde til Mourier: -Men, kære Mourier, hvorfor er De egentlig ikke blevet Etatsraad?
Men ét Overtag havde Fru Karen over Fru Line: Hun forblev barnløs og kunde saaledes bedre disponere over sin Tid og være borte fra Hjemmet. Og da den gamle Etatsraad blev syg og skulde dø, kunde hun derfor helt ofre sig for ham, som det hedder.
Sneen var smeltet paa Plænerne, og rundt om spirede det første Grønne. Jeg brød en rød Ribsblomst af: Se, der er allerede Blomster, sagde jeg. Naar mon der skal plantes Hyacinter ud? -Du kan sige Hansen til, sagde Fa'er. Men jeg vil forandre iaar. Jeg vil have franske Bede paa Midtplænen og et Rosarium rundt om Drivhuset. Jeg maa huske at tale med Etatsraad Knudsen om det.
Men han arbejdede dog med Navne, han gennemgik Børsmatadorerne. Pludselig kom han til at tænke paa, at en Parvenu bedst vilde laane ham dem. Han var jo en Høg. Det vilde kildre hans Forfængelighed ... Han vidste, Etatsraad Christensen var adelsgal, at han pyntede sit Hus med Navne ... Han havde giftet sine Døtre bort til tre Kammerjunkere ...
Paa de Tider, altsaa for godt og vel en Snes Aar tilbage, levede og regerede den gamle Etatsraad og hans udenvæltske Frue endnu paa Slægtens Stamgaard, Egesborg. Sønnen Frantz, den yngste, havde Kragholm; og Nils sad hen paa en mindre Gaard, Thorsminde, da han jo som den ældste skulde overtage Hovedgaarden, naar Forældrene døde.
Etatsraad Blom forsøgte at raabe Hans Excellence op Kolleger som de var, begge kongevalgte Medlemmer af Landstinget: -Excellencen har naturligvis hørt hende, sagde Hr. Blom. Hvem? raabte Excellencen. -Miss Tea, svarede hr. Blom med Haanden for Munden. Hun spillede jo igaar hos Majestæterne. -Ja, ja, sagde Excellencen.
Theodor Franz's Princip at sælge Billetterne i »Byernes Hjerte«. Han vidste ikke, sagde han, hvad Udbytte man vilde have af en »Tilstrømning« i denne Gade.... Billetterne blev solgt paa Købmagergade.... -Ja ... vi kom ikke frem, det var Etatsraad Henrik Hansen, der blev ved at udmale »Queuen« paa Købmagergade der var sort, siger jeg, sort af Mennesker. Man talte endnu nogen Tid om Miss Téa.
Da Karlsen kom ind i Kontoret, sad Fader bøjet over en aaben Skuffe i Skrivebordet, og Karlsen saa', han skød stadig nogle Papirer hen over noget i Skuffen. Han spurgte om Vexlen. -Ja, der kommer Penge, sagde Fa'er og blev siddende. -Men det er den yderste Tid, Hr. Etatsraad, sagde Karlsen. -Ja, sagde Fa'er, jeg ved det. Han sad lidt: Ja, sagde han igjen det er blevet den yderste Tid.
Dagens Ord
Andre Ser