Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 31. maj 2025


"Ja det er jo noget for for dem, der ikke forstaar sig paa Idræt," sagde Bøg. "Men det er nu alligevel at tage Sporten forfængelig." Fru Ellis lo. "Man skulde tro, De var Præst." "Det vilde jeg ogsaa ønske, jeg var, selv om jeg ikke vilde være af dem med Pibekrave. Men man kan jo præke paa mange forskellige Maader. Jeg vilde nu bare præke om, at man skal ville noget.

I en Maaneds Tid forhandlede Bøg næsten hver Dag med Fabrikken. Først var det med Direktøren alene, saa med Aktieselskabets Bestyrelse. Der blev holdt lange Møder, men man naaede ikke frem til Enighed.

Der var kun faa Folk, og de frøs højtideligt i Søndagspynten. Kun et Par unge Mennesker havde drukket sig røde i Kammen i Whisky, der i stadig nye, sodavandsperlende Strømme skinnede gyldent i Glassene foran dem. Gennem Tobakstaagen, som de pustede fra sig i tætte og tunge Flager, sendte de idelig svømmende Øjekast til Anna. "Se, hvor de sidder og glor herhen," sagde Bøg.

Han var i sit Liv saa vant til at møde Uheld, saa han næsten forudsatte, at det til Stadighed laa og lurede ikke blot paa ham selv men ogsaa paa de Mennesker, han holdt af. Havde han blot tænkt paa alt det, inden Bøg gik: han vilde have tvunget ham til endnu en Gang at se sine Beregninger igennem. Et Øjeblik foer den Tanke ham gennem Hovedet, at der endnu var Tid.

"Det er Flyge, der har givet hende hendes Ord tilbage Men hun har i længere Tid lidt under at være bunden til ham Hun holdt ikke af ham, Bøg hun har aldrig gjort det det sagde han ogsaa, Kihler men de er naturligvis kede af det, Mo'eren og han ... Jeg løb herop, saa snart jeg hørte det for jeg ved jo, at Du ikke har glemt hende Du kan ikke glemme hende ..."

Ved Bordet sad begge Damerne. Paa Sofaens Armlæn vippede Hr. Klavs Kihler med Hat paa Hovedet og svingende ud i Luften med sin Stok. Og midt paa Gulvet stod Viggo Bøg. I den ene Arm holdt han en Stol, som han havde grebet i et af Benene og som han nu var i Færd med at hæve over sit Hoved. "Fem seks syv otte," talte Hr.

Men da han var ved at gaa, sagde Flyge: "Sig mig nu: hvorfor er De ikke gaaet til Hr. Bøg selv om disse Oplysninger?" "Jeg har været der. Men han vilde ingenting sige. Han vilde gøre det hele til slet ingenting. Det er hans uhyre Beskedenhed. Men saadan maatte han jo være. Ellers vilde han ikke være det stille Vand." Han var ude af Døren.

Han var bleven ganske højrød i Hovedet, da han sagde det, og som sædvanlig glinsede hans Næse. Det følte han selv, og han var glad ved, at det var begyndt at skumre, saa Bøg maaske ikke havde opdaget det. Det var ogsaa en Ulykke for ham, at han aldrig kunde beherske sit Ansigt ...

Fru Ellis tindrede af Optagethed. Hun klappede og raabte. "Nej se dog, se dog! Bravo, Bravo nu falder han han er underst han er underst nej ..." Kæmperne var igen komne paa Benene og trak i en sekundlang Pavse Vejret, mens Øjnene stirrede fjendsk ud af de røde, svedglinsende Ansigter. "Synes De om det, Frøken Anna?" sagde Bøg. "Nej jeg synes, de ser saa onde ud." "Det gør de ogsaa.

Skal vi tage en Bajer?" Der var imidlertid Ingen, der vilde have Øl. "Ja, saa kan vi vel starte videre. Vi skulde jo lidt ind i zoologisk Have." De rejste sig og gik. Bøg gjorde Mine til atter at ville gaa ved Siden af Anna, men hun undgik hans Følgeskab og gik om paa den anden Side af Fru Herding. Saa fik Kihler fat i Bøg og gav sig til at udvikle sine Leveregler videre for ham.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser