Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
"Aa, det er bare Fruens Bro'er og saa ham Kemikeren eller hvad han er for En det er En, der hedder Bøg, han kommer her saa meget i den sidste Tid. De skal nok en Tur ud paa Frederiksberg og drikke Kaffe. Mig vilde de ogsaa have haft med, men jeg er ikke ligefrem i Humør til den Slags Pjankeri." "Er der gaaet Dig noget imod?" "Nej, det kan jeg ikke sige, for det er der ikke.
Anna havde intet hørt af, hvad der blev sagt. Thi paa en Gang var hendes Opmærksomhed bleven optagen af et Punkt midt i Mylderet. "Se," brød hun ud og rykkede Flyge i Armen, "er det ikke jo er det ikke Bøg?" "Hvor?" Flyges Stemme lød uvillig. "Nej, det tror jeg ikke." "Jo jo vist er det saa kan Du da ikke se ham? ... Lad os vifte til ham saa maaske han faar Øje paa os."
Bøg havde rejst sig og stod nu lige overfor ham. "Jeg vilde ønske, Du ikke havde fortalt mig det," sagde han. "Men hvorfor dog det? Jeg troede virkelig ..." "Kan Du ikke forstaa det? Den Vej, jeg nu gaar, den kan jeg ikke bede nogen Anden følge mig paa." "Naar det var En, som troede paa Dig og som ..." "Det er lige meget. Jeg kan ikke kan ikke ... Lad os nu ikke tale mere om det."
Sæt nu, Talen var om en Opfindelse, der vendte op og ned paa alle Begreber i Verden, saa det bestaaende gik ganske i Stykker ..." "Ja, saa fik vi vel noget andet bestaaende i Stedet. Og maaske noget bedre. I al Fald kan vel det ene være ligesaa godt som det andet." "De er en farlig Person, lader det til, Hr. Bøg." "Jeg haha nej, det mener De nok ikke ... Men nu kommer jeg skam til at gaa.
Han vidste somme Tider slet ikke, hvordan han skulde faa det sagt altsammen. Flyges Navn nævnede han slet ikke talte ikke om de Aftener, da han havde været Fjerdemand ved Whistbordet. Men saa var det, Bøg var begyndt at komme der. Hvor han havde været ung, hvor han havde været glad!
"Uddanne mig?" sagde Bøg, der imidlertid havde hilst paa Flyge. "Hvad skulde jeg uddanne mig til? Jeg er jo Medlem af en Gymnastikforening." "Det er ikke tilstrækkeligt.
Selv forstod Hansen-Maagerup sig jo ikke paa sin Vens Forsøg, og han havde aldrig anet, at de var af en saa uhyre Betydning. Men Journalisten havde gjort saa redeligt et Indtryk, at det var umuligt at nære nogen Mistillid til hans Ord. Siden den Dag havde han gaaet om og glædet sig som et Barn til den Overraskelse, der ventede Bøg ...
Han mindede Direktøren om Sagen. Og Direktøren lovede at bringe den i den ansete Videnskabsmands Erindring. Et Par Dage efter havde han Besked. Professoren havde endnu ikke haft Lejlighed til at sætte sig ind i Sagen. Men nu lovede han, at den skulde blive fremmet saa hurtigt som muligt. Saa ventede Bøg og Hansen-Maagerup paany. Men omsider kom da Dagen, da det afgørende Møde skulde finde Sted.
Men ved Lyden af denne Stemme saa hun i Vejret, og op i hendes Kinder skød der en varm Strøm af Blod. "Bøg! ... Nej dog! hvordan kommer De her?" ... Hun rejste sig op og rakte ham sin Haand, som han stærkt rystede frem og tilbage. "Jeg kommer lige fra Banegaarden.
"Ja, jeg vil læse ved Siden af. Og noget kan jeg da allerede." "Men hvordan var det, Bøg," sagde Anna, "jeg synes, De var kommen til Jernbanen." Han trak paa Skulderen. "Det var jeg ogsaa," sagde han. "Men det passede ikke for mig. Sidde der inde paa Kontoret og saa se Togene suse forbi og forbi ud i Verden. Nej det kunde jeg ikke. Saa gik jeg en skønne Dag til gamle Møller ..." "Overlæreren?
Dagens Ord
Andre Ser