Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Her oppe stod ogsaa det store, røde Klædeskab, som Baronessen, trods Helmuths Indsigelser, absolut vilde have med sig: «da hun ellers ikke havde noget at sætte Stasia i, naar hun blev udtilbens!» Karen og den lille Frøken Jansen var i Dag for første Gang henne at besøge den gamle Dame.
Stasia skrev paa sin lille Tavle, og Baronessen svarede mundtlig. Naar de da ikke lige netop var Uvenner. Thi saa kunde der gaa Dage, hvor de kun skulede hadefuldt til hinanden uden at mæle et Ord. Den døvstumme havde engang paa en saadan Uvejrsdag kastet et glohedt Strygejærn efter sin Frues Hoved.
Stasia sad og hørte til og gottede sig ved Tanken om, at hende kunde Moderen ikke faa fat i, for Enkebaronessen slap hende ikke fra sig for aldrig det. Og Sønnen vægrede sig ogsaa paa det kraftigste. Han blev pludselig højrøstet og sagde, at hun vidste jo godt, at han maatte være i Nærheden af Posthuset. Det var jo over een Mil, han fik at gaa, om han skulde bo her.
Og med en lidt vel høj Stemme fortsatte hun: Er Baronessen stadig tilfreds med Stasia som Kokkepige? Kondoren bøjede Hovedet og saa glubsk ned paa Liggeanden. Aa jo, raabte hun himmelhøjt, idet hun søgte at efterligne Fru Johannes Stemme aa jo, min Bedste ... naar jeg selv laver Maden! .... Man gik ind i Havestuen for at drikke Kaffe.
Nu var det Moderens Tur at le, saa hun var ved at gaa til af Hoste bagefter. Da Anfaldet var ovre, sagde Søren: Sorte Jakob har faaet 30 Dages Vand og Brød. Har han? spurgte Maren tilfreds. Saa faar da Konen Fred saa længe. Jeg vilde gerne have set ham stikke Hans Peter ude paa Dyrskuet! skrev Stasia. Jeg saa det. Var det fælt? Naa, ma' ku' ikke se Blodet.
Og hændte det sig saa, som i Dag, at Stasia ogsaa gav Møde, saa listede Maren sig hen til Døren og satte Krogen paa. Saa, Børn, sagde hun, la' vos saa høre nyt! Og saa begyndte Flaaningen. Søren havde i Dag medbragt for fem og tyve Øre Hvedebasser fra Bageren i Jerslev.
Ja undskyld, kære Baronesse, men Clara og jeg var nede i Haven! Hendes Naade kastede Linerne til Søren og steg ud af Vognen, efterfulgt af den døvstumme, der vistnok med Overlæg traadte i sin Frues Kjole, saa den skreg i Syningen. Stasia havde en af sine onde Dage, det saa man paa hendes skulende Blik. Klods! skældte den gamle se kan hun da! Skal der spændes fra? spurgte Søren.
Han kan alligevel ikke klemme hende rigtig med de halvanden Arme, han har! Hun tænkte stadig paa Broderen og hans Kæreste. Maren puffede overstadig gemytlig Datteren i Siden og sagde: Det kommer sgu mere an paa Benene, min Tøs, naar Prøven ska' gøres! Og saa hvinede de ud i Latter begge to. Nu maa jeg vist til og af Sted, skrev Stasia saa ellers bliver Dragonen rent edderspændt!
Lidt efter lød der en forvirret Raaben og Skrigen deroppe fra. Saa blev en Dør smækket haardt i, og Baronessen kom ned igen. Hun saa meget ophidset ud og sugede Blodet af en Finger, hvis yderste Led blødte: Hun bed mig, Djævleskabet! sagde hun. Kaninen saa paa hende med Øjne saa store, som det var hende muligt at faa dem. Hvem? spurgte hun Hvem bed? Stasia, naturligvis! Er hun ... da der oppe?
Pludselig trumfede han i Bordet og sagde, at var hun bange for at ligge ene, kunde hun jo lægge sig ind paa Fattiggaarden, der var Selskab! Stasia slog en høj Latter op, da Søren nævnede Ordet: Fattiggaarden; og hun puffede hemmeligt Moderen i Siden for at hidse hende. Det var hende ligefrem en Sjælesvir at se de to andres dirrende Ansigter og hadefulde Øjne. Hun havde jo sit paa det tørre.
Dagens Ord
Andre Ser