United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Straks begyndte Maren Spillemands hendes sædvanlige Gebærder med Tuden, Raaben og Skraalen og andre slige Optøger. Barnet Kirsten Langgaard øvede i lige Maade hendes Konster. nærmeste. Mag. Oluf, som og samme Tid var til Stede, brugte derpaa sin sædvanlige Læsning og Sang over dennem.
Oluf bad Gud ville gøre et Tegn, om hun var skyldig, og som Barnet derpaa begyndte med dets sædvanlige Gebærder, Raaben og Skrigen, udraabte han det straks for et vist Tegn fra Gud, at hun var en Troldkone. Derpaa søgte Oluf Langgaard at føre Vidner over denne gamle Kone.
Jeg foreslog, at vi skulde banke stærkt paa og kalde Nogen til; vor Raaben og Banken maatte snart blive hørt, eftersom Kjøkkenet og Folkestuen var i Nærheden. Men netop derfor forbød Andrea Margrethe det, thi Følgen af vor Banken og Kalden til saa usædvanlig Tid og Sted vilde kun blive den, at hele Mandskabet, baade Karle og Piger, kom ud, og vi vilde blive en Gjenstand for almindelig Latter.
Ja men, Mama, det er da ogsaa saa kedeligt .... Hyss! Frøken Jansen var bleven rød helt op til Haaret og saa sig forvildet omkring, som søgte hun et Kaninhul at skjule sig i. I det samme lød der op i Spisesalen en forvirret Raaben og Skrigen nede fra Vestibulen i Taarnet. Det var et Mandfolk og et Fruentimmer, der skændtes.
Saa maa de alligevel have set Hvalerne," sagde den rødhaarede, "men vi stod ogsaa saa længe og snakkede." Straks efter drejede Vejen, saa de kunde se ned over Bygden. Det myldrede og vrimlede dernede som i en stor Myretue, og der steg en forvirret Larm og Raaben op til dem.
I min Angst greb jeg min Nabo, Hr. Hans, i Armen med en saadan Voldsomhed, at han lod Kniv og Gaffel falde og forfærdet foer op fra sin Stol. Nu kom der Liv i Selskabet; hvor før herskede Gravens Taushed, blev en Raaben, Skrigen og Allarm, saa at det var umuligt at høre Noget.
Karlene horte ikke og vendte sig knap for at se efter Bolling, der lob dem forbi, uden Hat, og raabte, endnu i Gaarden: -Hvor er Tine? hvor er Tine? og lob op ad Trappen med den samme skingrende Raaben: -Tine? Tine? Hvor er Tine?
Der var stundom paa Festpladsen en Larmen, Raaben og Spektakel, som holdt hele Verden Frikvarter der paa Stedet ... og saa kom oven i Købet Frøken Charlotte engang imellem farende med sin Slæde midt ind i den hele Hurlumhej: Ta' hende! Nap hende! raabte Karlene og jog Næverne ud efter den lille Mose-Minka. Men Charlotte slog løs paa Mikkel, og Pigebørnene forsvandt igen ud over Isen ...
Myg og Fluer summede i Sværme. De talte ikke mer. Maries Raaben vækkede dem. -De kalder, sagde Katinka. De rejste sig og gik tavse henad Stien. -De blev alle saa lystige ved Bordet. Tilsidst drak de gammel Aalborger-Portvin til Pundkagen. Bai sad i Skjorteærmer og sagde hvert Øjeblik: Ja, Kinder, her er s'gu rart i den grønne danske Skov.
Lidt efter lød der en forvirret Raaben og Skrigen deroppe fra. Saa blev en Dør smækket haardt i, og Baronessen kom ned igen. Hun saa meget ophidset ud og sugede Blodet af en Finger, hvis yderste Led blødte: Hun bed mig, Djævleskabet! sagde hun. Kaninen saa paa hende med Øjne saa store, som det var hende muligt at faa dem. Hvem? spurgte hun Hvem bed? Stasia, naturligvis! Er hun ... da der oppe?
Dagens Ord