Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Før hænger jeg mig, sagde hun før den Tort skal komme over mig! Og de faldt i Snak om de forskellige Maader at tage Livet af sig paa. Søren havde set en, der havde druknet sig; og Stasia fik ham til at beskrive paa det nøjagtigste, hvordan Vedkommende havde set ud. Hun gyste ved at høre det, men ufortrøden var hun i sine Spørgsmaal.
Og Stasia udrettede sin Kommission saa vel, at man kun meget sjældent rullede hjem til Enkesædet i Jerslev uden at have en eller anden Fetalje gemt i Høet under Forsædet. Er her ingen hjemme! raabte Hendes gamle Naade for anden Gang, saa at Stasia, der havde siddet lille og sammenkrøben ved hendes Side og blundet, forvildet slog Øjnene op.
Og den døvstummes Fingre, der næsten var stivnede i Forventningens Gysen anbelangende Silkekjolen, gav sig paa ny til at spille rundt mellem Papillotterne som Gedekid mellem Kaalstokke. Taarnuret slog elleve; og Hendes gamle Naade rejste sig. Kappen, Stasia!
Jeg heller ikke! vedblev Baronessen Hun bli'er vist Drengen en haard Sisken! ... Og jeg er da jaget af Gaarde! lød det haardt Men Enden er ikke endnu! lagde hun til og nikkede Enden er ikke endnu! ... Lad os saa komme i Seng! Stasia greb hende hastigt i Haanden og fingererede sig ivrigt hen over Kjolelivet oppe ved Halsen. Skal vi kvæle hende? spurgte den gamle.
Har han osse villet røre dig, Mo'er? spurgte Sønnen tørt. Stasia hylede af Latter og vred sig, saa hun nær havde væltet Kaffekoppen. Du, Fjolsehas! sagde Maren og daskede ud efter Søren. Men Spørgsmaalet syntes ikke desto mindre at smigre hende. Har du ikke mærket no'et? spurgte hun du kommer der jo hver Dag. Jeg kommer kun i Køkkenet. Er der ingen af Pigerne frugtsommelige? skrev den døvstumme.
Hvorpaa hun gik hen og aabnede den messingbeslaaede Dragkiste: Her er den! sagde hun og rakte den døvstumme en stor, højrød Silkesløjfe Men lad mig nu se, at jeg ikke skal ta' den igen i Morgen, Mamsel! Stasia lagde Haanden paa Hjertet og svor evig Troskab. Klæd sig saa af! Og lydig gav den lille sig til at afføre sig sine Klæder. Enkebaronessen tog et Par Skridt hen mod sit Sovested.
«Dragonen» var hendes Kælenavn for den gamle Baronesse. Har I Kontrefejer endnu? Den døvstumme nikkede og knyttede Hænderne. Putter hun dig somtids i Skabet endnu? Stasia nikkede igen og skar Tænder. Det la'er du vel ikke sidde paa dig? Nej! Men bare jeg var stærkere end hende! Jamen, det er du jo nu'nde, Anastasia! .... Har du prøvet smaatskaaren Hestehaar?
Ja, saa var der jo ikke noget ved det! mente Stasia. Vand og Brød, hvad vil det sige? Han faar ikke uden en Humpel Rugbrød og en Skaal Vand. Jamen ikke alle 30 Dage paa een Gang, oplyste Maren. Nej, forstaar sig, han faar rigtig Føde imellem. Saa er det jo ingen Straf! skrev Stasia skuffet. Jo-o, forklarede Maren ma' bli'er, saa ma' knap ka' hænge sammen a' 'et alligevel.
Den døvstumme blinkede snedigt med sine smaa, onde Pindsvineøjne og viste i et bredt Grin alle sine Tænder. Paa Baronessens Ansigt trak det ogsaa op til et Smil. Men saa besindede hun sig og sagde haardt: Lad være med det Fjæs, Stasia! Du ligner Maren Farlis! Og saa gjorde hun hastig omkring og gik ind i en Slags Alkove, hvis Sengested fuldstændig skjultes af et storblomstret Sjirtingsforhæng.
De grinte da ogsaa af det paa Kontoret. Aa i Dag vil den gamle Naade si'e det til Sønnen? spurgte Maren. Den døvstumme nikkede: Ja, ja! Hva' Fa'en mon han saa gør? spurgte Søren. Han skyder Greven! skrev Stasia. Jeg tror snarere, han tærsker Konen, mente Maren. Det bruger man ikke i di Klasser! skrev Stasia. I snakker! sagde Søren pludselig. Lad os heller faa en Skaal Kaffe til!
Dagens Ord
Andre Ser