United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !


De sidder, de to trofaste gamle Slidere, og snakker med spinkle Stemmer om før i Tiderne, om hvordan det den Gang gik med Fiskeriet, og om alle de mange Strandinger der kom. I toogtyve Aar stod Niels Jensenius ved Redningsbaaden og har været med til at bjerge mange Folk, flere Hundrede, han har ikke selv Tal paa dem, han er en beskeden Natur, uden ringeste Spræl.

Her skal Fiskeriet gaa for sig, visse Mærker i Land er Kending for, at her er Bunden ikke skrabet forrige Gang, Kutteren laa herude. Inden der tages fat, skal der »skaffes«. Saa sidder vi da i Kahytten, otte Mennesker om det lille Bord og paa Bænkene under Køjerne. Der er Vip i Skuden, endda Vejret er godt, vi duver for brede Dønninger, der kommer derude fra og har Bud om ventende Storm.

»Der var, hvad vi kalder for »tykt« Havsagde Manden, »saadan lumsk og graassig, den Gang, te Lars druknede paa Fiskeriet, og saa kan man ingen rigtig Særing have af det, der kan komme hvad Vejr det skal være, men Fiskeriet maa jo passes, naar ikke da det ligefrem stormer ... Men en sære Træf var det nu ligegodt med Lars Kruse

Da Skibet havde kastet Anker i Waitemata, Aucklands Havn, blev Mandskabet afmønstret. Kaptajn Hull gjorde nu alt, hvad der stod i hans Magt for at forhyre nyt Mandskab, men det var for sent; alle ledige Søfolk var paa denne Tid af Aaret beskæftiget ved Fiskeriet.