United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Fru Bertelsen gik hen mod sin Søn, der ikke rejste sig. Goddag, Jakob, sagde hun underlig ydmyg-frygtsomt, men han svarede kun med Knurren. Saa flyttede han sig over til Bordet og Moderen med. Hendes Ansigt, hvor alt Huld var fortæret, og Hatten en Sommerkapothat, overtrukket med gammelt Klæde tegnede sig mod den graa Væg.

Thi derfor blev Evangeliet forkyndt også for døde, for at de vel skulde være dømte Menneskers Vis i Kødet, men leve Guds Vis i Ånden. Men alle Tings Ende er kommen nær; værer derfor årvågne og ædru til Bønner! Hav fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi "Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder". Vær gæstfri imod hverandre uden Knurren.

Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, for at I blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

Ude om Revet lister et Par Sejlere afsted, Vandet rører sig ikke, alene fra Vesterhavet høres, naar man lytter i Stilheden, en dæmpet Knurren. Paa Klitterne ser man mørke Skikkelser komme enkeltvis frem, det er Fiskerne, som er deres Mørkningstur ved Havet. De staar der længe, uden Bevægelse, uden Ord, de fører deres egen tavse Tale med deres lunefulde Forsørger, det evige Hav.

Ludvig rejste meget, deltog hjemme i alt, hvad den fornemme Ørkesløshed foretager sig; gjorde Gæld, som blev betalt af Excellencen uden Knurren, fuskede lidt med alt og blev tidlig ødelagt paa forskellig Maade. Han blev stadig mere nervøs og mere lidende hans Melankoli var foruroligende, og den Munterhed, som undertiden afløste den, var ængstende forceret.

Berg ventede i Gangen med Lygten. Det var blevet sent, han vilde selv folge Tine hjem. De gik henad Vejen, hvor Huse og Gaarde laa som taettere Skygger i det stille Morke. Hundene vaagnede kun halvt og sendte en sovnig Knurren efter dem. Berg loftede Lygten for at finde den torreste Vej i Solet.

Slanke deres Stammer, glider i eet med Mørket om dem. Kronerne staar som malet mod den blegblaa Nathimmel. Som Silke rasler deres Løv. Og inde i Granernes Mørke pusler Natvinden, hvisker fra Gren til Gren og stiger i en hed, sanselig Knurren mod Himlens kølige Blaa. Over sølvhvide Enge flakker deres Skygger. Alle Blomsterne sover.

Efter adskillige Prøver berettede tre af dennem Kardinalen, at her var ingen Djævel hos denne Pige, men et stort Bedrageri og derhos en liden Svaghed; thi hendes Tunge var rød og hoven, og man fornam nogen Knurren udi hendes venstre Slagside. Den fjerde af Doktorne ved Navn Hautin vilde intet vist sige herom, men paastod, at man skulde se Tingen an udi et Fjerdingaar.