United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa sagde han: -Lad mig faa Tiden til at gaa som jeg kan. Det sidste Stykke Vej er det sværeste, og at tænke er dumt. Et Hul i Jorden er ikke saa mange Tanker værdt. Sønnesønnen sad lidt: -Du har jo os, sagde han. -Ja, sagde Excellencen: I skal jo fødes og klædes. Det unge Menneskes Mund sitrede, næsten umærkeligt. Men den Gamle blev ved: -Har har? sagde han: Menneskene, Fritz, har ikke hinanden.
Uden nogen Bevægelse i sit Ansigt betragtede han Hans Excellence: -Din Fa'er er vel i Hotel d'Angleterre, sagde Excellencen og drejede, da han havde talt, pludselig Hovedet om mod den unge Mand: -Sig ham til, at her spises Klokken seks. -Hvis han ikke er drukken. Hans Excellence havde ikke taget Øjnene fra den unge Mand, hvis Mund maaske sitrede en umærkelig Kende, idet han bukkede.
Lige midt i Hjærtet havde han faaet det. Ansigtet sitrede lidt endnu. Overlæben rejste sig et Par Gange. Det var kun et attenaars Menneske, han var paafaldende mager og saa ud, som var han ældet altfor tidligt, maaske af Sult under Belejringen nu for nylig. Axel strakte ham ud og sad og saa paa ham.
-Eller hun talte roligt som den, der gør et sidste Spørgsmaal gør for Eksempel min Opofrelse egentlig dit Liv rigere? Maaske ventede hun, blot et Nu, et Svar. Men Faderen forblev tavs, og, i Mørket, sitrede maaske et Øjeblik hendes Hænder.
Rowan, slet ingen nævneværdig Kapital at begynde med: -Kun Deres Faders gode Navn, sluttede han. Han rettede endnu et Par Spørgsmaal til Berg om Driften, og Forhøret var forbi. Adolf havde allerede med Betjenten vendt sig for at gaa, da han begreb, at han og Berg skulde ikke mere sés: han vendte sig hastigt et Nu og strakte som bedende Haanden halvvejs frem; hvert Træk i hans Ansigt sitrede.
Grunden hertil kunde ingen blive klog paa; og naar man spurgte hende, svarede hun ufravigelig: Det véd jeg ikke ... jeg er bare saa bedrøvet. Men saa endelig en Dag under ét af Isidors sædvanlige Besøg, fik den gamle Dame Luft ... De sad paa deres »Mindeplads« i Hjørnesofaen; Fru Seemanns Hage sitrede nervøst, og hendes Øjne var duggede af Taarer.
-Ja, sagde Faderen, mens hans Mundvige sitrede ganske lidt. Hans Excellence havde atter rettet sig i sin Stol og havde betragtet Moderen, da han pludselig sagde, sagte eller snarere stønnende, med en Stemme, hun ikke kendte, og med et Blik i sine Øjne, hun aldrig havde set: -Saa er Du alligevel lykkelig.
"Nu er den der. Kom saa." Han og Johannes laa nu begge paa Knæ i Bunden af Baaden og stak Enderne saa langt bag ud mod den anden Ræling som muligt for at holde Baaden i Balance. "Saa op med den. En, to, nu gaar den Ohøj." De to Mænd løftede til, saa Baaden sitrede under dem. Elias havde smidt sig ud over den anden Ræling, saa han næsten laa i Vandet.
Hun blev ved at fortælle om de lutter gule og brune Farver i Gulvtæppemønstret, til hun pludselig fornam Karls Tavshed. Og for alt i Verden vilde hun blive ved at tale og tav. -Men naar bli'er der færdigt? sagde Karl i en Tone, som sad han og regnede noget ud. -Jeg véd ikke, sagde Ida, med Hovedet støttet i sin Haand, med en Stemme, der pludselig sitrede.
-Natten vil blive haard, sagde han og pegede i Retning af Skanserne. -Ja, haard, sagde Berg. Kanonernes Bulder sang gennem Nattens Morke, saa det gav dumpe Genlyd i Jorden, og Trappen sitrede under dem, hvor de stod. -Og heller ikke Sovnen er kvaegende, sagde han langsomt. Berg svarede ikke.
Dagens Ord