United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Dig vil jeg ikke have,“ sagde Pebersvenden, „du suger jo Næring af Skarn.“ Saa lo Spyfluen og kravlede ind i Fjældsprækken, og Manden hørte den sige: „Næ, mig vilde han ikke have, fordi jeg sugede Næring af Skarn.“ Og saa begyndte de igen at hviske inde i Hulen: „Gaa du nu ud!“ Og saa kom en Flue ud. „Du kan faa mig,“ sagde den.
Jeg suger denne Lykke ind i mig, den skal rulle med Blodet ind i mit Hjærte, og du skal faa den at eje ... Solen smelter hver Hinde for mit Øje, Ildfunker gløder i Løvet, og Foraarsvinden stryger mit Øre forbi saa lun af Forjættelsers Rigdom. Klokkeklemtene tier. Der er Stand. Min Hund har fundet Vildt, jeg er Jægeren. Snepper. Hvert Foraar kommer de paa deres Fart mod de nordlige Lande.
De stakkels Ofre der segner, og kender den Skæbne der venter dem! Maj. Stadig intet erfaret om Fru Weldon. Mon hun er med en anden Transport foran eller bag efter os? Vi vadede i Dag i Vand til midt paa Livet og Tusinder af Igler suger sig fast til den nøgne Hud. Intet Sted kan man slaa Lejr paa denne oversvømmede Slette. Maa marschere i Mørke hele Natten. Hvilken rædselsfuld Nat.
Jeg holder til den; men pudselig synker jeg. Jorden glider. Jeg staar i Mudder lige til Bæltestedet. Af alle Kræfter hiver jeg til mig. Pladderet gyder sig sammen, trykker mod Støvleskafterne og suger sig fast til Saalerne. Næsten Stykke for Stykke maa jeg slæbe Benene op. Forsigtig lægger jeg mig over en Tue, stikker Fødderne i Vejret og lader Vandet løbe ud.
Det var, om man kunde rive Menneskene løs fra hverandre, faa dem til at tænke og tro og føle paa egen Haand uden at rotte sig sammen i fanatisk Stædighed. Det er den saakaldte offentlige Mening, der er Ondet, de dumme, uansvarlige Fællesmeninger, der suger Marven ud af hver Enkelt. Vi tror, vi har frigjort os for Middelalderens Fordomme, og vi taarner selv hver Dag nye op.
Der bliver saa stille om os. Døren ud til Natten staar aaben. Begærligt suger jeg den friske Luft ind. Der begynder at blive kvalmt om mig. Ja, hun logter ekk godt ... skae vi saa goe. Han gaar foran med Lygten. Nu kae vi jo heller ekk hjælp' hinner mer. Hun er den sidste af os. I Døren vender hun sig endnu en Gang om og ser ind i Mørket. Herregud, den lell Hanne ... jøsses ja.
Hja ... Hun bryder et Stykke Sukker i Stykker og børster omhyggeligt Smulerne bort fra Forklædet. Saa sidder vi tavse igen. Men vi har Tid til at vente. Og Ane er ikke den, som gærne tier stille, naar der er sket noget. Ja, jæ sier saa manne Tak for Spisen. Hun suger den sidste Rest Kaffe i sig, skraber Sukkeret op fra Bunden med Theskeen og skyder Koppen fra sig.
Halvraadne Blade svøber sig om dem, og blindt suger de til sig af det samme store Skød. Jorden, Livets Moder, dit Hjærte banker af Længsel. Favnet en Efteraarsdag, drømmer du dig frem mod et Foraar, hvor alle Spirerne løses af dit Skød. Vinter, skingrende Frost omkring mig, Græsset er vissent, og Vintersædens Rødder frosset fast. Det er øde og koldt, saa mange Munde skriger for Føde.
Dagens Ord