Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Det var, som en barsk Bestemthed havde udmejslet hans Skikkelse til en Kæmpes: -Lad mig se hende. -Ja, sagde Baronessen og gik foran, støttende sig til Møblerne, ind gennem Stuerne, hvor der ingen var. En Gang stansede hun, lænende sig til en Stoleryg: -Hvor hun lider, sagde hun og vendte sit Ansigt mod Hans Excellence. Han svarede ikke.
Der blev stille igen, mens Uret dikkede, saadan underligt springende, som gamle franske Ure gør. -Saa hils, sagde Hans Excellence og det var, som bortslyngede han noget, da han slap sin Stol. Baronesse Ingeborg havde rejst sig: -Gaar Du, sagde hun. -Det er paa Tiden, svarede Hans Excellence, og ene gik han for Baronesse Ingeborg turde ikke følge ham ud gennem Stuerne.
Men Fru Rositta gik stille og omfangsrig rundt i Stuerne, medens Isidor angergivent puslede om hende. Ogsaa denne Situation havde Herredsfuldmægtigen foreviget. Men ligemeget hjalp det ... Det skulde heller ikke bidrage til at løfte Sindene, at gamle Fru Seemanns Humør i den senere Tid var sunket ned under Nulpunktet.
Hendes Naade sænkede Hovedet med et Suk: -Ja, sagde hun: Hvide kan jo altid lade være at tænke. Moderen svarede ikke. Faderen, som kom ind gennem Stuerne, stansede foran et Par Flakoner med Vin og spurgte Tjeneren: -Hvad er det for Madeira? Den Slanke bukkede: -Hendes Naade har givet Ordre.
Til daglig kom hun ikke i Stuerne, men blev i Sovekamret og Badeværelset, der var det mindste Rum i hele Huset. Der havde hun strax stoppet alle seks Børn sammen og vuggede og vissede fortumlet videre, saa godt hun kunde.
Tale gjorde han ikke, mens Moderen og Drengen stille gik gennem Stuerne, hvor alle Dørene stod aabne. I Storstuen stod Kisten. Der var saadant et gult Lys, som der kommer, naar der er Lagner for Vinduerne. Sognefogden tog Klædet væk fra Ligets Ansigt. Der laa Sønnen stille.
Hun sad stadig med Idas Hænder i sine, og det begyndte at mørkne i Stuerne: -For véd Du, det var ligesom saadan et trygt Bryllup, de to, som har kendt hinanden fra Børn. -Ja, sagde Ida de talte begge to langsomt og halvsagte det er saa dejligt at se, naar Folk er lykkelige. Fru Lund nikkede: -Ja, saa dejligt, min Pige. Det bankede paa Stuedøren igen, men de blev begge siddende.
Og snakkende gik de alle hjem ad Alléen. I Degnegaarden gik Moder og Herluf op for at drikke Kaffe om Eftermiddagen. Det var som alting skinnede i Degneboligen: Stuerne og den lille runde Degn og Tine og Madammen, og Solen, syntes man, stod altid ind i Stadsstuen over det sandstrøede Gulv. Ingen havde heller saa rask til Vaffeljernet, som Madam Bølling.
Tine fortalte op om alting med en munter Stemme, mens hun lagde Taeppet bedre sammen om hans Ben: Du maa ikke fryse, Fa'er, sagde hun: du maa holde det om dig. Og hun fortalte. Ude i Stuerne begyndte de at bryde op og der blev Stoj i hele Huset, oppe og nede. -De skal jo rykke ud, Fa'er. sagde Tine ind i hans Ojne.
Dagens Ord
Andre Ser