United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og hun blev siddende ved Siden af sin Fader, stirrende frem for sig med store Ojne. Fangel var den sidste, der fik Peltsen paa, det kneb med at komme i AErmerne. Da han kom ud paa Gaardtrappen, snublede han over noget paa Trinene. Det var Kapellanen, der sad, sammenfalden i sin Pelts, midt paa Trappen: -Men, Menneske dog, sagde Doktoren, vil De fryse ihjel? Menneske vil De staa op!
Høg," sagde han og kneb et firkantet Øjeglas ind under de graa Bryn. "Ja det er William Høg." Tænderne klaprede i Munden. "De er kommen til at fryse," sagde Etatsraaden stadig med Glasset for Øjet. "De skulde have beholdt Deres Overfrakke paa." Han vendte sig ud mod Tilskuerpladsen: "Er Regissøren der?" Regissørens Hoved kom med et "Ja" til Syne i Orkestret. "Og Hr. Andersen?"
Han var pludselig kommen til at fryse. Langt om længe rejste han sig med et Ryk. "Det lader til," tænkte han ved sig selv, da han gik, "at man kan udvikle sin Tvivl i den Grad, at man tilsidst har Mistillid til sin egen Skepsis." Lidt efter sad han paa sin Cykle og jog ind ad Byen til, hen ad Landevejen, der strakte sig hvid og ensformig i den lyse Sommernat.
Men Johanne rev sin Haand ud af Datterens og fôr hen til Vinduet: Se, se! hviskede hun, og Rædselen fik Haarene paa hendes Hoved til at fryse; thi hun saa ude i Maanelyset en uhyre Halvcirkel af sorte, hvide og brogede Svin rykke frem.
Og da jeg jo var en gammel Kælling, begyndte jeg at fryse, og jeg mærkede, Kræfterne svigtede mig. „Ja, nu er jeg ikke ganske sikker paa mig selv mere,“ sagde jeg til Sofia Lisbath, „jeg tror næsten, dette her er Død for mig.“ Men op ad Fjældet slæbte jeg dog Benene og kravlede til sidst helt op til Toppen.
For saadan gjorde hun ved saa mange hun lod dem ganske rolig give ud paa sig, og naar saa de kom og vilde have noget med hende at gøre, saa færdig, Kære saa kunde de staa og kigge de smaa Stjerner og fryse om Tæerne ... Men ved De, hvad det kom sig af, at hun gjorde det?" "Nej?" "Det kom sig af, at hun var et Mandfolk. Det er sandt som jeg siger: hun blev senere Værtshusholder.
Straks paa Øjeblikket da vi saá paa hinanden, følte jeg, at jeg vilde kunne lide "Bob"! Han har intet af Hr. Carruthers kyniske, haarde Udtryk, og jeg er vis paa, at han ikke kan være nær saa gammel, ikke mere end omtrent syvogtyve. Han syntes at føle sig fuldkommen hjemme, satte sig ned og fik Te og talte paa den roligste, venskabeligste Maade. Hr. Carruthers syntes at fryse til, Hr.
Tine fortalte op om alting med en munter Stemme, mens hun lagde Taeppet bedre sammen om hans Ben: Du maa ikke fryse, Fa'er, sagde hun: du maa holde det om dig. Og hun fortalte. Ude i Stuerne begyndte de at bryde op og der blev Stoj i hele Huset, oppe og nede. -De skal jo rykke ud, Fa'er. sagde Tine ind i hans Ojne.
Veiret var mørkt og trist, en kold Østenvind strøg henover Mark og Eng; er man saa først i daarligt Humør, er det ikke underligt, om man snart begynder at fryse Jeg sad og saae paa Hestene: den ene var »den Røde«, som Forpagteren havde fortalt saa meget om Dagen i Forveien: nu havde jeg Tid nok til at tænke paa Alt, hvad han havde berettet mig om den.
Men Hovedstolen, de fem Hundredekronesedler, han havde faaet for at tage hende, gemte han og flyttede om med paa de forborgneste Steder. Kun paa Søn- og Hellig-Dage tog han dem frem til Beskuelse ... Gaar Mor nu op? Ja, lille Sofie, jeg begynder at fryse. Men Mor kommer vel ned igen, naar de kulørte Lamper skal tændes? Ja, det kan Du tro! Jeg vil da nok se den Stads!