United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Høg," sagde han og kneb et firkantet Øjeglas ind under de graa Bryn. "Ja det er William Høg." Tænderne klaprede i Munden. "De er kommen til at fryse," sagde Etatsraaden stadig med Glasset for Øjet. "De skulde have beholdt Deres Overfrakke paa." Han vendte sig ud mod Tilskuerpladsen: "Er Regissøren der?" Regissørens Hoved kom med et "Ja" til Syne i Orkestret. "Og Hr. Andersen?"

Hans Stemme var forbitret. "Nej ikke meget, det kunde jeg ikke, jeg rystede saadan af Latter. Hvis De havde set den tossede, gamle Fyr, han lignede en vissen Abekat med farvet Haar og et Øjeglas! Jeg fortæller Dem det kun, fordi De sagde 'begynde med Dem', og jeg vilde gerne vide, om det var det samme." Hr. Carruthers Øjne havde saadan et underligt Udtryk, Forvirring, Morskab og noget mere.

William støttede sig et Øjeblik til Væggen, drog Vejret hurtigt nogle Gange, vendte sig saa og gik ned ad Gangen. Etatsraaden stod og pudsede sit Øjeglas i Lommetørklædet og vidste ikke rigtig, hvor han skulde se hen ... Han stammede nogle Ord, som William ikke hørte, men blev ved at pudse nervøst paa Glasset ...

At han ikke havde lét, da Etatsraaden stod der og pudsede og pudsede sit Øjeglas og tilsidst mente: "Der var noget bag" især saa da Regissøren gentog det, i samme Tonart, samme Tempo. Den Regissør var musikalsk, havde sandelig Øre. Som han havde gentaget det korrekt, ganske som et Ekko. "Der var noget bag ..." Og William morede sig. Det pirrede ham saadan at stikke sig selv med Knappenaale.