Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Han hørte, hvor Støjen skiftede deroppe, eftersom der stod Døre aabne mellem Stuerne, og da Larmen med et steg vældigt og holdt ved som et Vandvæld fra aaben Sluse, kunde han forstaa, at en Dør ud mod Trappen og den aabne Port maatte staa gabaaben.
Og hun saa' ind over det Liv, som hun nu skulde føre, og det var, som slog det sammen over hende, alt sammen, #en# eneste utænkelig, fremskyllende Haabløshed. Hun kom ud af Vognen ned paa Perronen, og hun lod sig kysse af Bai. og Marie tog hendes Ting, og hun havde blot én Tanke: at komme ind i Stuerne ind. Det var hende, som Huus maatte være derinde og vente.
Det var rigtig, som der var kommet mere Ro over de kønne Fingre. Kniplepindene gled ud af Fru von Eichbaums Hænder, og hun faldt i Tanker. I Stuerne begyndte det at skumre. Fru von Eichbaum tænkte paa saa mange Ting, paa denne Vinter og paa de mange Vintre før, paa Aline og paa Kate og paa Karl ... Og pludselig tænkte hun paa en af Konfessionarius' Prædikener.
Man diskuterede højrøstet »Aftenen«, mens man gik op ad Trappen, og kom noget mat til Sæde i Stuerne, hvor lamperne havde oset, for at vente paa Aftensmaden.
Skolelærerens Tine sad paa en Skammel ved Siden af hendes Stol. Moderen fortalte om sin Forlovelsestid. Hun kom jo ind fra Provinsen og ingenting vidste hun og ingenting kendte hun og fremmed var hun i Excellencens gamle Hus. Det var noget nyt og noget helt forfærdende, med Ørstederne og med Mynsterne i Stuerne og i Huset Oehlenschlæger oppe paa anden Sal.
William syntes, de klædte deres Liv helt af, og at det blev øde og bart som Væggene i Stuerne nu, da Malerierne var taget ned. Han følte Fattigdommen som en Tomhed, og han vejede Stykke for Stykke, hvad den berøvede dem.
Hun havde altid bevaret et Bondepige Haandtryk, der bare "rørte". Nu var Haanden iskold. -Hjælp Fruen, sagde hun til Sofie. Sofie tog Kaaben af Fru Reck med sine knoglede Hænder. De kom ind i Stuerne: -Aa, hvor er de store, brast det ud af Fru Reck. Hun blev rød i det samme: Hun var blevet staaende, et Nu, ganske forskrækket foran de lange, landlige Gulve.
Inde i Døren til Dagligstuen stod Fru Mourier og saá paa de Unge, der dansede. Nu var ogsaa Karl, der forresten i Stilhed drak lidt rigeligt Likør, kommen herover i Stuerne og dansede med Kate. -Aa, det er saa dejligt at se saa megen Glæde, sagde Fru Mourier, der stak sin Arm ind under Fru von Eichbaums. Og ved Siden af hinanden saá de paa deres Børn.
-Sov vel, sagde hun, og hun kyssede Drengen paa Panden. -God Nat, Moder. Moderen sad ene. De sidste Lys flammede op som Blus og sluktes. Træet var mørkt. Gennem Stuerne derinde hørtes Faderens Skridt. -Er De her, Frue? sagde Tine, der vendte tilbage. -Jeg sidder her. De var tavse et Øjeblik. Saa sagde Moderen: -Tine, tag Karmen for Døren bort. Tine gjorde det. -Og luk op, sagde Moderen.
-Jeg véd ikke, om du har #set# Ida, siger Louise-Ældst til Enkefruen. Man maa gaa i Jorden over hende. Ida Yngst er første Par med Løjtnanten. -Liv i 'et, raaber Frøken Agnes fra Klaveret. Hun spiller "Paa min Kanapé" saa det klirrer i Strengene. Bai danser med Katinka, til de skal Runde i Stuerne; med hinanden i Hænderne svirrer de ud gennem Dørene.
Dagens Ord
Andre Ser