United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det fyger i dit Minde, hvis du tænker; der gaar et isnende Pust af Glemthed over dig. Du hører kun Sneens Fygevise i din vinterlige Erindring. Der jager et Sting gennem din Bevidsthed, det maner dig om et ulideligt Mørke. Saaledes lytter de arme, der er sat ud paa Jorden, og de bliver bange.
Han var en lille, mager Mand med velplejet hvidt Haar og Skæg; smuk og fin at se til, men med et Par store, vandblaa, upaalidelige Øjne. Er det en Manér at la' mig sidde her og vente til Grin for hele Gaarden! skræppede Fruentimmeret i Vognen øjeblikkelig op. Han glippede nervøst med Øjnene: Saa, saa, Mathilde; Du sidder jo rart ... og her kommer jeg jo. Har Du husket Kufferten?
Nej, Fa'ers Pibe gaar ud, og Fa'ers Kaffe bliver kold, og Fa'er hører ikke, han holder Absinthhvil paa sin Maner. Pariserens er en anden. Han blunder ikke hen i Hjemmets Hygge, for den kjender han ikke, men i det, der er hans Kjærlighed og Stolthed. Hans Sjæl glider ud i Gadens, i hans store, elskede Bys Liv og bliver ligesom Et med den.
-Hm ja hver har det paa sin Manér -Andersen skulde nu lære at savne, at savne hende, sagde Gamle Pastor. Han nussede om og kom ikke af Stedet. Pastorinden kom ind med Jorbærlikør, før de kom afsted. Gamle Pastor gik og fløjtede "den tapre Landsoldat" hen ad Vejen. -Han sad inde ved Katinkas Seng. -Ja, sagde han, Gud fører dog de rette sammen. En Ugestid efter kom Agnes hjem.
Der blev Folk og Støj og Lys af Gasfakler. -Nu skal man li'e godt se paa Genstandene, sagde Karl og strakte Benene saa hjemligt i Skæret af Gassen. -To; han skød Penge ind til en Frøken ved Telthullet, mens han han havde igen faaet den Manér at kigge hvert Kvindfolk op under Hatten kiggede hende ind i Ansigtet. -Hva' sukker Du for? sagde han, da han vendte sig til Ida.
-Ja, sagde Mourier, jeg gi'er nu min Kone Ret, at den Slags Ting hænder ikke, naar Manden holder sig frisk . Men Admiralen kløede sig i Hovedet og sagde: -Ja-a, men jeg husker jo nok, da jeg oppe paa Unsgaard gyngede dem som Piger hun havde en Manér at rejse sig i Gyngen og snappe efter Vejret -Nej, og Admiralen saá næsten tilfredsstillet ud: hun er af de urolige Fruentimmer.
Du er til Rotterne, min bedste! hvis du ikke faar lidt mere Stivelse i dig! sagde hun. Ja a ... hviskede Kaninen trøstesløs. Og da hun ufortrødent vedblev at græde, rejste den gamle Dame sig op og gik om til hende, klappede hende paa Haaret og talte venlig med sin dybe Mandfolkerøst. Saa, saa, saa! sagde hun Er det en Maner for et stort Pigebarn! Tør nu Øjnene og drik sin Chokolade!
"Det er da en underlig Maner. Man kan ligefrem faa Lyst til at gaa hen og sige det til dem." "Er De gal, Mand?" sagde Kihler. "Tror De, vi vil have Værtshusspektakler her? Dette er ingen Snask." "Det var heller ikke saadan ment. Men det er dog en sær Maner, mange Mennesker har her i København. De gør lige hvad der lyster dem.
Hun gik med sin Halvpart af baade Blomster og Druer. ... Karl stod om Aftenen og ventede paa Ida udenfor Hospitalets Port, mens den bløde Sne faldt ned over hans kønne Frakke. -Hvor De er kold om Hænderne, sagde han, da hun kom. De gik ved Siden af hinanden, mens han snakkede paa sin halvdrævende Manér og Ida kun svarede lidt, ligesom hun var aandsfraværende.
Da endelig den sidste Dag var gaaet, var jeg i saa nervøs Ophidselse, at jeg næsten ikke kunde beherske mig. Hvert Øjeblik faldt den Tanke mig ind, at Vagten havde opdaget, hvad vi havde for. Hvad min Kammerat angaar, da sad han paa sin Seng og bed Negle og skulede efter mig paa sin sædvanlige sløve Maner.
Dagens Ord