Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Det var naturligvis blot Klodser alle Bøgerne i Bogskabet, med malede Rygge ... og der var heller ingen Glas for Dørene ... naturligvis. William stod og lavede Navnetræk paa Laaget af Flygelet, han kunde skrive i Støvet. Han skrev en Mængde Navne, det ene ved Siden af det andet, saa hørte han Trin ude paa Gangen og troede det var dem.
For nu tilsidst ... forsøgte han jo ogsaa ... at berolige mig. Vexeljageriet hørte op, Pengene var der, Udbetalingerne blev præsteret.... Jeg spurgte Kassereren, om der virkelig var Penge. Ja, der var aldrig Mangel. Og den gamle Mand bøjede sit gamle graa Ansigt over Bøgerne og saa' ikke paa mig. -Men hvordan gaar det til? Karlsen hvordan kan det gaa til? Saa pludseligt? Saa mange Penge?
Det var alle Bøgerne fra hendes Barndom: "Ivanhoe", "Erik Menved" og "Prinds Otto". Og mens hun læste, dukkede Skikkelserne frem som Mennesker, hun en Gang havde set, men hun erindrede ikke mere, hvor. Og slap hun da Bogen for at søge i sin Erindring, gled det bort; og hun laa stille hen og nød sine Drømme i mat Velbehag.
Bagefter hjalp han mig med Bøgerne og var saa munter og elskværdig, at jeg snart blev glad igen, og ved Lunchtid var alting færdigt til at bringes bort. Véronique var ogsaa næsten færdig og stod stiv og maussade ved mit Toiletbord, da jeg kom ind.
Hun blev rød i Hovedet af Glæde derover. Men det var Fru Herding, der tog imod Tilbudet paa hendes Vegne. Da han var ved at gaa, kom imidlertid Anna hen til ham ude i Entréen. "De skal have Tak for det med Bøgerne," sagde hun. "Jeg vil saa uhyre gerne læse. Men nu glemmer De det ikke." Han lovede højt og dyrt, at han skulde huske det.
Glemt, glemt altsammen, mens andre Aviser, lige optagne af sig selv, lige spjættende af unyttig Iver, hver Dag flagrede ud, hvirvledes rundt som Sneflokke og faldt til Jorden ... Selv en daarlig Avisartikel fik dog undertiden her i Verden sin Straf: den at blive læst flere Aar efter, at den var skreven ... Men det var ikke blot Bøgerne, der optog ham.
Men lige fra han var lille havde den Gerning staaet for ham som den eneste, der nogensinde vilde kunne mætte hans Sjæls Behov. Og hjemme i Landsbyen havde han fra sin tidligste Barndom hørt, at han da nok en Gang blev Præst, saa meget som han hang over Bøgerne ... Han huskede saa tydelig den første Gang, han hørte en Forelæsning i det teologiske Fakultet.
Baronen . Naa ja, gaa han kun, Bøgerne løbe jo ikke fra ham. Ambrosius . Se saa, Bodil! Pokker i Vold med de støvede Bøger! Nu skal vi ud i det Frie og høre Fuglene synge. Bodil . Det faaer I vel knap at høre saa seent paa Sommeren. Ambrosius . Saa har jeg en Fugl herinde i Brystet, Bodil! Den synger baade Vaar og Høst, og aldrig har den sunget saa skjønt som siden jeg kom hid. Hvorfor?
Der kom en Skikkelse til Syne i det Fjerne vi fo'r fra hinanden. "Aa," gispede jeg, "vi du maa virkelig være anderledes." Han lænede sig tilbage og lo. "Du søde Barn! Naa, saa kom, vi vil køre en Tur i en Droske vi kan vælge en uden Lys indeni. Albert Gate er lige i Nærheden, kom!" Og han rejste sig og tog mig under Armen, han bød mig ikke sin, som i Bøgerne, og trak mig med sig ned ad Vejen.
Hun har altid havt Lyst til Bøgerne i Begyndelsen søgte jeg vel at sætte en Stopper derfor, men det kom der ikke noget ud af: nu, tænkte jeg saa, Enhver maa have Lov at gaae sine Veje, tvinge hende vilde jeg i al Fald ikke, og saa lod jeg hende beholde sine Bøger i Fred.
Dagens Ord
Andre Ser