Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
»Ja kunde De nu finde paa en eller anden lille Ulykke at more os med i Aften, Nicolai«, sagde Præsten, »saa skulde jeg endda tilgive Dem al den øvrige Fortræd, De har voldet mig.«
Og saa aner de ikke, at her oppe i Biblioteket gaar der hver Dag Snese af Mennesker og øder Aar paa at opdage en eller anden videnskabelig Nordpol som i de fleste Tilfælde er opdaget for længe siden af Andre." "Ja, jeg kan aldeles ikke dele Deres Anskuelser. Aldeles ikke." Præsten vendte ham vredt Ryggen og gik. Men Flyge saa efter ham med et lille Smil.
Da strakte Præsten Haanden ud, lagde den paa hans Skulder og bøjede Hovedet frem imod ham. "Hvad siger du?" spurgte han. Men Thomas stod og mumlede som før. Han vilde give sit Liv for at vide, hvad han vidste nu, og være langt, langt borte. Da først saa Præsten, at han var drukken. Han trak Haanden til sig, som havde han brændt den, og veg et Skridt tilbage.
Det gjorde jeg desværre ikke; vel sang jeg mine Psalmer saa høit som Nogen i Menigheden, men mine Tanker vare ikke, hvor de skulde være. Præsten stod nu oppe paa Prædikestolen, Psalmen var endt, men Skolelæreren havde ikke endt endnu. Han vedblev med sine Triller og Trimulanter paa Orgelet, som var det ham, og ikke Præsten, der skulde tale.
»Det har Du Ret i, Mo'er«, sagde Præsten. »Ja Mo'er siger ikke meget, men det hun siger, er altid godt. Saaledes skulde De ogsaa bære Dem ad, Nicolai. Lad mig nu engang høre, hvad har De haft for Tanker paa Aarets sidste Dag?« Jeg havde ikke Lyst til saaledes at staa aabenbart Skrifte og svarede derfor undvigende: »Aa, jeg har tænkt paa, at imorgen er det Nytaarsdag.«
Men siden De helst ryger en Cigar, saa er det da en stor Lykke, at jeg « her standsede han, idet han tog en Pibe ned af Væggen for at undersøge den; jeg troede han vilde fortsætte: »at jeg har Cigarer« men Præsten fortsatte: »at jeg ingen Cigarer har, for jeg vilde nødig bestyrke Dem i Deres Overdaadighed. Værs'go, der staaer Piberne tag, hvad for en, De vil, og lad, som De var hjemme.«
Da han arbejdede med rystende Fingre, undslap Remmen hans Greb, og Trepægleflasken faldt ned for hans Fødder. Jeg bøjede mig ned for at tage den op, og da jeg gjorde dette, kastede Præsten sig over mig og stak Sylen ind i mit ene Øje. Som I ved, mine Venner, er jeg en Mand, der er vant til at se Faren lige i Øjnene.
»Ja jeg veed det nok, Niels, Du er en brav Karl, som altid gjør din Skyldighed«, sagde Præsten. »Men nu skal jeg give ham nok en Lection, der skal lære ham, hvordan man har at skikke sig, naar man lever mellem dannede Mennesker«, sagde Niels, og beredte sig til at slæbe Synderen afsted, men denne hylede saa ynkelig, at selv Andrea Margrethe gik i Forbøn for den.
Saa vare da alle mine Bestræbelser spildte, og jeg ventede allerede, at et svært Tordenveir skulde bryde løs over ulykkelige Gamle, men til min store Forundring gjentog Præsten med stor Taalmodighed sin lange Fortælling, hvilket endydermere vare mig Bevis paa den høie Stjerne, Gamle indtog hos Præsten, medens jeg tænkte ved mig selv: »Det skulde Du have prøvet paa, Nicolai !«
»Et ungt Menneske som De«, vedblev Præsten, »han skal see sig om i Verden og Livet den Tid kommer tidsnok, da han sidder og læser sig blind over Bøgerne.«
Dagens Ord
Andre Ser