Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 26. juni 2025


Dette havde jeg nu i Sinde at forsøge næste Morgen med Corpus Juris, thi det havde været mig en ikke ringe Tort at see ham i al Magelighed tage sin Morgenslummer, medens jeg maatte ud at spadsere Morgentur med Præsten.

»Men han har aldrig været gift?« »Ja, hvorfor ikkeJeg blev noget forundret over dette Spørgsmaal, thi jeg kunde da ikke vide Grunden, hvorfor Præsten ikke havde giftet sig. Niels saae lidt hen for sig, derpaa sagde han: »Ellesens er Præsten da gift.« »Er han giftudbrød jeg, »han har maaskee Børn?« »To Døtre

»Naa Nicolai«, sagde Præsten til mig, »hvor mange Gange har De saa været paa Dandsebod i Vinter?« »Paa Dandsebodspurgte jeg forundret. »Ja Fa'er, hvorfor bruger Du ogsaa det Ordsagde Præstekonen, »Nicolai veed jo slet ikke, hvad han skal tænke om os min Mand mener, om De har været mange Gange paa Bal i Vinter.« »Aa Nicolai veed saamænd nok, hvad det vil sige at komme paa Dandsebod.

Sofie saá gennem Døren, foran Lysene, Præsten bøje sig over den Døende og løfte hendes Pude: -Gud den Helligaand, Gud den Helligaand, hviskede hun og faldt tilbage mod Ryggen af Stolen. Der var tyst et Minut; saa rejste Sofie sig igen: -Nøglerne, sagde hun paa én Gang, og næsten skreg. Hun havde set Knippet glide frem under den Døendes Pude; over Lagenet faldt det ned mod Gulvet.

Og tidlig om Morgenen var Timannefaren gaaet over Fjorden; og nu ventede man kun paa, at den skulde komme tilbage med Præsten. Stor Baad, der roes af 10 Mænd. Det var Efteraar; om Efteraaret slagtes der, og man kan selvfølgelig kun holde Bryllup i Slagtetiden. Luften var klar og frisk. Det var blikstille, og der var ikke en Sky paa Himlen.

Men hvem fortsætter?« »Nu maa De komme med Noget«, sagde Corpus Juris, idet han bøjede sig over mod Præstekonen. »Ja lad nu Mo'er ogsaa komme frem«, sagde Præsten, »hendes bliver bestemt det Bedste af det Altsammen, saa faae vi saadan en smuk Slutning

Præsten løftede Hovedet og saa aandsfraværende hen mod sin Halvdel. Har du nu igen spillet Shakespeare? spurgte hun haanligt Jeg begriber ikke, at du gider! Pastoren rejste sig med Besvær. Han maatte støtte sig til Bordet: Jeg holder det ikke ud! sagde han og rokkede med Hovedet frem og tilbage Jeg holder det ikke ud, Johanne!

Efter at have spillet flere gamle Psalmemelodier igjennem, tilsidst »Hvo ikkun lader Herren raade«, gik jeg atter ned i Kirken, hvor jeg fandt Præsten siddende meget alvorlig, med Hovedet støttet til den ene Haand, dybt hensunken i sine egne Tanker. »Ja, hvo ikkun lader Herren raadeudbrød han, da jeg kom hen til ham, »men det er en svær Kunst at lære.

»Befaler Deres Durchlauchtighed et Regnbad eller et Douchebadved disse Ord vaagnede jeg næste Morgen, idet tillige et Par kolde Draaber Vand, som faldt ned paa min Næse, mældte mig, at der ikke overlodes mig lang Tid til Valget. Jeg foer i Veiret der stod Præsten og holdt Vandkanden over mit Hoved. »Klokken Klokken er vist ikke ni endnu«, sagde jeg, idet jeg strakte mig velbehagelig i Sengen.

»Saa De vil endelig derover? ja, ja, saa kom dasagde Præsten, idet han reiste sig og gik i Forveien. Jeg fulgte ham over i Studereværelset, men her ventede en ny Skuffelse mig.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser