Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
»Nei, Nicolai skal sidde her«, svarede Præsten, »han vilde slaae mig ihjel i Formiddags, derfor byder jeg ham nu at sidde ved min høire Side, thi vi skulle gjengjælde Ondt med Godt.« Hermed blev det, tilmed da Gamle ikke følte sig pirret af nogen Ærgjerrighed efter at sidde i Højsædet, men erklærede sig veltilfreds med den Plads, han havde faaet mellem Præstekonen og Emmy.
Mindre end fem Minutter efter sov jeg og drømte, at jeg hjalp Præsten fra Hankow med at bortføre Nikola fra Lamaklostret, til hvilket han havde begivet sig for at anbringe den Stok, Wetherell havde givet ham. Da jeg vaagnede, hørte jeg Hestehove klapre i Gaarden. Det var højlys Dag, og da jeg saá mig om, opdagede jeg, at Nikola ikke var til Stede; men han kom straks efter.
Med de sidste traadte han Damernes Kjoler itu, med det første dandsede han tre Gange mod Lysekronen, der hang temmelig lavt, men først fjerde Gang lykkedes det ham at slaae den i Gulvet, hvorfor Præsten bad ham om endelig at komme igjen til Fastelavn for at hjælpe med til at slaae Katten af Tønden, thi deri maatte han vist være en sand Mester.
Der var tilfældigvis Sjælemesse, Rummet var blændet med sort Flor, det lille Alter, der var helt fuldt af Porcelænsbilleder og smaa Kors af Glasperler, var oplyst baade med Lys og Lamper. Præsten laa i en lang, hvid Kaabe paa Trinnet og bad, og de to Kordrenge ringede med Klokker. Saa rejste Præsten sig og svingede Røgelsekarret, saa det duftede i hele Rummet.
Men Præsten blev ved: "Ligesaa tog han og Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede, gav dem og sagde: Drikker alle deraf. Denne er det nye Testamentes Kalk i mit Blod, som udgydes for Eder til Syndernes Forladelse. Dette gører saa ofte som I det drikker til min Ihukommelse ..."
»Ja det var for at tage Rotter«, svarede Andrea Margrethe, der aldrig var forlegen for Svar, »der er saa mange Rotter i Hønsehuset.« »Rotter?« sagde Præsten, »ja det er nok tobenede Rotter med Vinger paa gid jeg engang maatte faae nogle af de Rotter til Middag!
»Det er meget fornuftig talt«, sagde Præsten, »det er rigtignok lige det Modsatte af, hvad De sagde for et Øieblik siden, men det gjør jo ikke Noget.« Vi vare nu komne ned ad Skrænterne til Fjorden. Langs med denne løb en bred Sti, paa hvis Sider der hist og her voxede nogle Hasselbuske.
Aarerne stod spændt og svulne paa hans Pande, hans Ansigt dirrede, hans Mund savlede, og Stemmen skælvede, saa han knap kunde faa Ordene frem. "Gaa, gaa," skreg han. Og uvilkaarlig veg Præsten tilbage. "Gaa, gaa," hylede han. Det var, som skulde han styrte om i Krampe. Da vendte Præsten sig og gik skamfuld bort.
»Det kommer nu over Deres Hoved, Frederik«, sagde Præsten, »De var saa stor paa det før, da jeg advarede Dem, og meente, det havde ingen Nød. Men nu kan De selv see, at Hovmod gaaer for Fald.« »Men det var ikke mig, der kjørte«, tog Frederik til Gjenmæle, »det var Nicolai.« »Nicolai!« udbrød Præsten, »den meget opfindsomme Nicolai! var det «
Da Klokken slog Tolv, gik Præsten gjennem Salen og sang: »Hou Vægter, Klokken er slagen Tolv, Nu er det paa de Tider, Man føier sig til Sengs.«
Dagens Ord
Andre Ser