Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 9. juni 2025


Han greb et Øjeblik haardt om hendes Haandled, hun rev Haanden løs: "Det gør ondt," sagde hun. "Hvorfor er De da saadan imod mig?" spurgte han ganske sagte. Hun smilede vagt og rystede paa Hovedet. Derpaa gav hun sig til at spille igen. Han satte sig helt henne hos hende med Hovedet i sine Hænder ligesom før. Naar hun drejede Hovedet, mødte hun hans Blik, det badede hendes Ansigt med Ild.

Henne ved det umalede Fyrretræsbord under Vinduet sad Maren og hendes to Børn: den gamle Baronesses døvstumme Stasia og Post-Søren ogsaa kaldet «Jærnposten», fordi han manglede højre Arms Underarm, der var erstattet af et Stykke Træ med paaskruet Haand af Jærn; tre krumme Jærnfingre, der lignede Fuglekløer.

Nu og da red en Høvedsmand i bragende Galop langs ned ad Rækkerne og rettede dem, ellers holdt han stille oppe ved den lukkede Slotsport. Da Axel en Timestid efter var henne og se ned igen, stod Soldaterrækkerne uforandret. Blodbadet Stille var der i Stokholms By. Kun Hovslag lød gennem Gaderne, naar Ryttertroppe jog rundt for at paase, at alle Døre holdtes lukkede.

"Nu maa Du tale med hende selv hører Du Du maa, Bøg ... Dette her kan ikke blive ved at gaa!" Anna var bleven staaende henne ved Døren. Nu kom hun frem imod ham ... Han saa hendes Øjne saa skinnende blanke ... Da var det, som om Aars Tynge gled fra hans Skuldre. Han vidste ikke, om han blev glad, vidste slet ikke af nogen Ting at sige. Alt, alt var glemt alt undtagen det, at hun var der.

For saa kommer Solen og saa kommer Lykken, Og saa vil jeg strax vende Sorgerne Ryggen; Og saa vil jeg gaae vil jeg gaae Med en Guldring paaChr. Richardt. Hver Søndag drager jeg med Brødrene ud til Nøddebo Præstegaard. Og jeg ved ingen større Glæde, end naar mine Bekjendte om Mandagen spørge mig: »Hvor var Du henne igaar, Nicolaida at svare dem: »Jeg var ude at besøge mine Svigerinder

Men Mikkel var hemmelig til Vens med den. En Aften traf Mikkel Rakkeren ifærd med at flaa en selvdød Helmis. Han gav sig i Snak med ham, men Jerck vilde længe ikke tage Notits af ham. Det var en ordknap Mand, Jerck. Et lille Stykke henne havde han sin Hytte. Men den Aften spiste Mikkel Hestekød ved Rakkerens Bord. Siden sluttede han sig til ham en sjælden Gang og hjalp ham ved Bestillingen.

"Nej," det lød haardt, "det var kun nødvendigt." Han tog Lyset, stod er Øjeblik med Stagen i Haanden: "Nej" han kæmpede lidt med Graaden. "God Nat," sagde han henne fra Døren. Den næste Dag gik han ud til Professoren. Egentlig var han slet ikke bange.

Kun naar hun sad i Lurvadts og Rottbøls lille Værelse henne i den Stiftelse, hvor Pigebørnene havde faaet dem anbragt, fandt hun en stakket Trøst. Lurvadt maatte da atter og atter berette om alt, hvad hun kunde huske om Frøken Sofie, muntert og bedrøveligt mellem hinanden.

Hun gik ind i Kokkenet, hvor Taellelyset braendte med en osende Tane mellem Resterne fra Tebordet. I Borgestuen sad Folkene stille med Lars for Bordenden. -Jeg skal hilse, sagde Tine med halv Rost, og der blev stille igen. Kun Maren, der sad med Forklaedet over Hovedet som en rokkende Byldt, hylede op henne fra Ovnen med nogle langelige Hyl.

De kom med Plejemor, snadrende langt henne, i deres gule Kitler, en lang Række, som en Flok smaa Ællinger. De tullede af efter Plejemor i de lange Kitler de hvide Kyser bundet fast om de røde runde Ansigter.

Dagens Ord

rampen

Andre Ser