United States or Saint Lucia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en fattig ind i smudsig Klædning, og I fæste Øjet den, som bærer den prægtige Klædning og sige: Sæt du dig her den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel: ere I ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?

Hun laenede Hovedet tilbage mod den gamle Kommode mellem Vinduerne og hun begyndte halvt at nynne, halvt at synge Sangen om "Lille Grete": Ak, kaereste Hr. Guldsmed, jeg har kun Sorg og Savn, min Grete rejser fra mig idag til Kjobenhavn. Nu vil jeg gerne be'e ham, min gode Mester Wiig, at gore mig en Guldring og skrive indeni. Farvel, farvel, lille Grete!

Christensen, der saá ud som en Mand, der ikke vil undres over noget, begyndte at sortere Flaskerne med et Par meget soignerede Hænder. Paa venstre Haands Lillefinger bar han en bred Guldring. Fru von Eichbaum var paaklædt og stænkede Værelserne med "en Anelse" af Kølnervand. Portneren havde indtaget sin Post foran Porten for at avertere Droskerne. De maatte holde paa Gaden.

Guldsmed, Jeg har kun Sorg og Savn, Min Grete rejser fra mig I Dag til København. Nu vil jeg gerne be' ham. Min gode Mester Vig, At gøre mig en Guldring Og skrive indeni: Farvel, farvel, lille Grete! Det var de korte Dage. Slud og evig Regn. Fru Berg og Tine kom forfrosne i store Sjaler til Mørkningsbænken.

Skatten er gravet ned, en Høj eller i en Stenkiste under Vejen. Der pirrer jeg en Guldring op, en rød tyk Halsring af den Slags Guld der vejer til, det gamle, sunde Guld, som der er Varme ved. Efter hvad jeg ved er det en lovlig Arv, der tilfalder mig.

For saa kommer Solen og saa kommer Lykken, Og saa vil jeg strax vende Sorgerne Ryggen; Og saa vil jeg gaae vil jeg gaae Med en Guldring paaChr. Richardt. Hver Søndag drager jeg med Brødrene ud til Nøddebo Præstegaard. Og jeg ved ingen større Glæde, end naar mine Bekjendte om Mandagen spørge mig: »Hvor var Du henne igaar, Nicolaida at svare dem: »Jeg var ude at besøge mine Svigerinder

Da han havde endt, lønnede Sigvald ham med en herlig Guldring, men Thjodolf sagde: »Det tykkes mig underligt at synge om Glænten, naar Ørnen er tilstede.« »Jeg synger nu, som jeg har Lyst til«, svarede Sangeren.

"Ja, hvilken Tjeneste kan jeg gøre Dem?" spurgte hun og lagde igen sin lille Haand paa min Arm. "Denne Ring har jeg faaet af min afdøde Moder," sagde jeg og trak en glat Guldring af min Finger. "Jeg tør ikke tage den med mig. Er det for meget at bede Dem om at gemme den for mig?