United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ude i Gaarden blev Soldaterne ved at synge; Baalene, som de kogte ved, lyste i Morket nu: Og nu vil jeg slaas som en tapper Soldat, og livet jeg ringe vil agte; lad Tyskeren gore sig helt desperat; jeg skal ham dog mageligt magte. Og naar vi saa modes engang i et Slag, jeg tager i Fyren et ordentligt Tag. Hurra! det vil blive en ypperlig Fest at kaste paa Porten den ubudne Gaest.
Hun laenede Hovedet tilbage mod den gamle Kommode mellem Vinduerne og hun begyndte halvt at nynne, halvt at synge Sangen om "Lille Grete": Ak, kaereste Hr. Guldsmed, jeg har kun Sorg og Savn, min Grete rejser fra mig idag til Kjobenhavn. Nu vil jeg gerne be'e ham, min gode Mester Wiig, at gore mig en Guldring og skrive indeni. Farvel, farvel, lille Grete!
Hun gik ned, hendes Ben vilde ikke baere hende. Hun aabnede Doren, og hun saa, hun var der ikke. Hun spurgte: Har De set min Datter? og hun ventede ikke paa Svaret. Hun sagde Gang paa Gang: -Hvor det er Uret af Tine at gore mig saa forskraekket. Og greben af ny Angst sagde hun: -Men hvor er hun da? hvor er hun da?
Madam Bolling begyndte at gore saa mange Undskyldninger, mens hun satte sig, fordi hun "altid skulde plage ham og hver havde nok i Sit".... -Men det er det , at Tine vil ta' bort, brod hun ud. Og hvad ska' vi gore? -Bort? sagde Berg; der kom en egen, besynderlig, lys Klang over det hurtige Ord. -Ja, til det Lasaret. Der blev en lille Stilhed, mens Madam Bolling ventede.
Hvis jeg da ikke anstraenger mig for at gore den ene og korte Situation, hvori jeg ser dem, Bevaegelsen, den lille Bevaegelse, hvori de forraader sig, Tonen af Ordene, hvori de blotter sig, gore det altsammen saa levende , lyslevende som Livet selv hvor kan jeg da haabe at overbevise? At gore "levende" er da den tunge og sikkert ofte mislykkede Bestraebelse.
Kort efter Daggry gik hun hjem. -At du kommer, at du kommer, sagde Madam Bolling, der var i Kokkenet, og slog sine Haender om den tause Datter. -Ja jeg er just staaet op, ja, jeg er just staaet op, sagde hun; hun vilde ikke fortaelle, at hun ikke havde vaeret i Seng, det vilde jo bare gore Tine urolig. Tine gik ind til sin Fader. Han havde faaet en ny Tidsfordriv.
Madam Bolling blev ved at gaa og halvskaende: Noget kunde man gore for at holde sammen paa Tingene. -Og du maa holde Pigerne til, sagde hun. -Ja, Mo'er, ja. -Men alting og pludselig slog Tines Stemme over og det var, som skulde hun hulke er ogsaa ude af Gaenge. -Ja, ja, min Pige, sagde Madam Bolling sagte, og hun begyndte selv at graede igen, mens hun klappede Datterens Haender.
Saa sagde han i en helt anden Tone, mildt og meget indtraengende: -Ja, mine Herrer, nu vil der blive meget at gore og meget at gennemgaa for os alle. Han taug igen. Det var iovrigt kun Baronen, han var kommen for at tale med, sagde han saa: snart kunde man jo vente "Tropperne". Hans Stemme skaelvede pludselig ved det Ord Tropperne, og han sagde: Men folg dog forst Deres Gaester ud.
-Aa, saa Gud ske Lov, aa, saa Gud ske Lov, sagde Madam Bolling og satte sig af Bevaegelse. -Og her er jo ogsaa nok at gore her, sagde Tine som for. -Aa ja er det ikke sandt? Aa saa Gud ske Lov ... Bolling, Bolling, raabte Madammen ind hojt og glad, vi beholder hende aa, jeg vidste det, aa, jeg vidste det, naar han lovede det. -Naa, min Pige, naa, min Pige, sagde gamle Bolling tyssende.
Og dette: at Laeseren ikke "kan huske det ene for det andet" hvad gor det, naar det store Helhedsindtryk kun kunde lofte sig med store Linjer frem af den Uro, hvoraf det er skabt. Kun Mangfoldighed og Bevaegelse kan for mig give Billedet af Liv. De er mine Midler, som jeg ikke kan opgive. Forhaabenlig kan jeg endnu gore Fremskridt i disse Midlers Benyttelse.
Dagens Ord