United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var altid et Par Lieutenantsben at komme forbi i Dorene, naar man skulde ud eller ind. Der blev en hoj Latter ude i Gaarden, og Officererne kom til Vinduerne. Det var Wrangel, som havde tabt sit Gevaer.
Han vilde se dem, han vilde derhen. Men atter flakkede han rundt han var paa Paradisvejen, i Gyden, til han tilsidst slog Folge og gik med Laegen op ad Trappen. Tine horte ham forst, men hun rejste sig ikke. -Tine, Tine, raabte Madam Bolling, og hendes Stemme blev helt hoj og lys af Glaeden, det er Skovrideren det er Skovrideren. -Nej at vi ser Dem igen, nej, at vi ser Dem, blev hun ved.
-Hvor er Himlen dog hoj, sagde Tine, der ufravendt saa ud i den blanke Luft. De Bortdragendes Signaler var doet hen, og Solen var ved at gaa ned. Tine satte Drengen bort med et Saet. -Der er de, sagde hun og stod op. Ane havde intet hort. Men der lod Skridt bag Bakken af en kommende Trup. -Nu naaer de Bakken, horer du? -Ja, nu kommer de, sagde Ane traegt.
Hun horte de skrattende Englaendere bag sig. Og hun fo'er sammen med et Gys, da de strog hende forbi. De lob omkring og de stansede Vognene for at trykke de Saaredes Haender og de kiggede de sagte Stonnende ind i Ansigtet og blev ved at sige: -De tapre Folk, de tapre Gutter. Som langt borte saa Tine paa Skovriderhavens Hoj Hojaervaerdigheden ved Siden af Baronen.
Og Madam Bolling begyndte pludselig at tale i en hoj, skaendende, fortvivlet og gennemtraengende Tone, som Berg aldrig havde hort: -Hvem skulde hjaelpe, naar hun rejste? hvem ? Var her da intet at hjaelpe? her baade her og der? hvem? Saa han da ikke sit eget Hus, sit Hus, der forfaldt? Der var ingen Krog uden Smuds, ingen Vaeg uden Plet og Fruens, Fruens dejlige Ting blev lagt ode....
Lidt efter kom hun over Gaarden med et Torklaede om sig, som Blaesten tog i. Da hun naaede Enden af Alleen, sprang Lieutenant Appel over Havegaerdet ud til hende: Maa jeg folge med Dem? spurgte han med en hoj Stemme naesten som et Barns og begyndte at gaa ved Siden af hende.
Fra Majorens Stuer horte de Hojaervaerdighedens Stemme hoj og ophidset. Han havde hort, fra Hovedkvarteret hort, at Skanserne, at Stillingen skulde rommes. Han vilde ikke tro det, det var ikke muligt og det turde ikke taenkes: Folkets Tro kunde ikke sviges for anden Gang. Provsten blev ved at tale, men Majoren svarede ham ikke.
Dagens Ord