United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ane horte ikke. Hun laa med hele Kroppen fremme over Bordet for at faa Tal paa sine Stabler. Baade Fingre og Kridtstreger havde hun til Hjaelp under Regningen. En af Ungerne havde fundet en tabt Skilling og vilde ikke af med den og brolede, da Ane tog den. Kom , sagde Tine og tog Knaegten op; hun lob gennem Stuen med ham i de loftede Arme: Og det var Ridder Ro og det var Ridder Rap Tip-Tap.

Det var, som om den Doende maerkede sine Hunde og vilde dreje det saarede Hoved: han smilede halvt. Tine rorte sig ikke. En Time sad hun. Hun ventede, han skulde naevne hendes Navn blot i en Forbandelse, der aabenbarede hendes Skaendsel. Men han huskede hende ikke mer. Saa stod hun op. Bliv her, sagde hun til Konen. Jeg vil hente Hjaelp. Og hun gik alene. Hundene blev ved hans Seng.

Men Berg sagde kun i den samme hastige Tone og vendte sig: -Ja de traenger til Hjaelp derude. Madam Bolling saa op, som om hun ikke havde forstaaet ham: -Traenger? traenger? sagde hun. Hvem? hvem? -Var'et de Syge? Var'et de Syge? var Bolling da ikke syg?

Gamle Bollings famlende Haender faldt lidt til Ro, og det syntes naesten, som han lyttede. Madam Bolling havde rejst sig; hun aabnede alle Vinduer bag Lagenerne med hastige, rystende Haender som en Tyvs: den fremmede Sang turde hun da lukke ind over sin Datter. Hjaelp mig i Tide at bevare mit Hjerte fra Letsindighed, at, naar du kalder, jeg kan svare; Ja, Herre, se, jeg er bered.

Nej hun horte ikke mer Fru Bergs Stemme i Ordene og hun saa ikke hendes Ansigt mellem Linjerne, hvor gerne hun saa vilde. Det var saa langt borte det altsammen. Og der var som ingen Hjaelp nu hos Minderne mer.