United States or Algeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Bliver Humøret et Øjeblik en Smule mat, er man stadig ikke længere fra den lille, landlige Kafé, end at et Glas Absinth eller en Flaske petit bleu hurtigt kan sætte det i Aande igjen. "Tonnellen" har sit egentlige Hjem ved Seinebredden, og den trives og formerer sig der med stadig voxende Frodighed. Festens Glandspunkt er Middagen i disse vinløvomrankede Verandaer.
Humøret er nok lidt sort i Kanten idag, saa vidt jeg kunde forstaa. Nu er jo imidlertid Hr. Biblioteksassistenten kommen og hvis nu De maaske vilde gøre os den Ære, saa maaske Kandidaten ogsaa fik lidt mere Kulør paa Leveren ..." "Ja," sagde Flyge, "jeg takker for min Part." Fru Herding gik ind til Hansen-Maagerup for at gøre endnu et Forsøg paa at faa ham med.
Brodersen og Blom sad alene tilbage. De var matte i Humøret i Aften. -Du, sagde Blom og saa ud over Gulvet, stuvende fuldt af det léende, »brunhatte'de« Ung-København, vi kunde s'gu gerne trække os tilbage nu der er Efterfølgere.... -Ja, sagde Brodersen, der er »opdraget« et net lille Kuld et nydeligt Kuld ... Man har jo lært dem, hvordan et Slips skal bindes, sagde han tilfreds.
Roligt saa man Fremtiden i Møde, og i de følgende Dage hørte man intet til Sagen. Kapitel II. Gray og Lane, de to unge Kunstnere, skulde ud at gøre Studier i Marken og stod tidlig op. Vejret var fortrinligt, og Humøret var af samme Beskaffenhed. Næppe var de to unge Mennesker kommen udenfor Døren, før de var aldeles fordybede i Diskussioner om Kunst. Kun i ren Distraktion fik Hr.
En Række Solskinsdage, hvor man nyder Livet; Regnvejrsdagene enten i Telt eller i Klippehule, hvor man maa holde Humøret oppe; Dage, hvor der fanges i Overflod; Dage, hvor man jager forgæves; Held og Uheld; Livsfare engang imellem; ja, en hel Bunke af den Slags Ting ind imellem hinanden det er det Liv, vi Rensjægere lever.
-Man har da Følelse, havde hun sagt, halvt fornærmet. Herluf kom til at le ganske højt ved at tænke sig de to travrige Grædepile paa Paulas røde Sofa ved Siden af hinanden. -Hvad ler du af? sagde Lange. -Af noget meget sørgeligt, svarede Berg. -Ja jeg synes ogsaa, Humøret staar paa Frost, sagde Lange, der var halvkrænket over Optagelsen af sin Historie og lettede paa sig.
Kvindernes kostbare Festdragter blev vaade, de lo blot deraf; vi traadte ud i Mudderpøle, vi ikke kunde se, og vi endte med at tage vore Damer paa Armene og bære dem over de mange nydannede Elve; det var en besværlig Ekspedition, men Humøret gik ikke i Rette med Genvordighederne.
Uden yderligere Tale begav vi os paa Vandring igen og standsede ikke, før vi var kommet en Mil videre frem. Det var nu nær ved Daggry, den koldeste, sørgeligste og mørkeste Morgenstund, jeg nogensinde har oplevet. Medens Lyset nærmede sig, døde Vinden hen, men endnu lød der Klagelyd blandt Klipperne og i det høje Græs, saa Humøret blev rent taget fra én.
Nu er det jo lidt bedre med Humøret, somme Tider! Og vil Du tænke Dig, vi holder ogsaa Skole hernede! Her er næsten ikke Plads til os. Mejeriforpagterens to Smaapiger læser sammen med Karen, saa vi er jo fire. Vi læser fra ti til tolv og fra eet til tre. Og saa læser vi Lektier. Vi spiser først til Middag Klokken 6 og drikker Te Klokken halv ni.
Nej, vis du Folk, at du ikke er saadan en Pjalt, der la'r dig klemme Humøret a', fordi din Kone var en Taske, som ikke havde fortjent bedre end at piskes nøgen ud af Gaarden sammen med sin Galan af en Greve! ... Naa, men lad os nu ikke snakke mere om det ! sagde hun pludselig og slog om i en anden Tone. Nu gaar du i din Seng, min Dreng, og sover paa dit grønne Øre til i Morgen!
Dagens Ord