United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Brødrene de gik og tyv-stjal, saa Moderen med den store Sløv maatte værne om Stenkrukken med Brundejg.... Og skrællede de Mandler, stjal de, saa der blev ikke halvtreds af et Pund.... Det bankede paa Døren. Det var Huus. -Her kan ingen komme ind, sagde Katinka ved Døren. Om en Time ... Kom igen om en Time. Huus kom frem uden for Vinduet: De kan vente i Haven, sagde Katinka.

Ventesalen begyndte at fyldes, mens Kate skrællede sig en Appelsin og Generalinden og Fru Schleppegrell talte om Genève-Chocolade. Ja, Emilie, sagde Admiralinden: naar det blot ikke var formegen Ulejlighed, at Du bestilte mig tyve Pund direkte. Genève-Chocolade er jo den bedste for Fanny. Karl dukkede frem mellem de Rejsende, med Stokken under Armen og hængende Skuldre.

Men Karl blev ved at tale om "Bakken", mens han knækkede Valnødder og skrællede Æbler, og Fru von Eichbaum sad livlig, med en lille Smule Rødme paa Kinderne. Hun var altid saa glad, naar de sad lidt længe til Bords. -Og der er en fin Jagt, sagde Karl, da de rejste sig. -Velbekomme, min Dreng, sagde Fru Eichbaum og beholdt hans Haand et lille Øjeblik i sin.

Giovanni fik en Vane med, saasnart nogen talte til ham, at bøje Hovedet og vende Nakken til; og sad han efter Prøven og skrællede Kartofler eller skyllede Salat, slap han ved mindste Støj Salaten, saa det svuppede i Vandet, og holdt Armen op. Han var altid rede til at stikke i Hyl, blot han saá en Haand fare lidt rask ud af en Bukselomme.

Han havde altid Øjnene med sig for hvad der kunde komme til at ligge for langs ad Strækningen. -Vi skal op Klokken fem, sagde Bai ud i Køkkenet. -Ja, ja, Bai, nu kommer jeg. Katinka skrællede en Smule sort af Pundkagen. Man maa dog være færdig.... Hun pakkede Pundkagen ind, og hun saa' en sidste Gang til Kurven. Hun aabnede Døren ud til Gaarden og stod og saa' ud. Deroppe murrede Duerne.

Fuglene sang ikke mer, og hun hørte kun sine egne Skridt over den muldede Jord. Inde i Skovridergaarden sad den gamle Lucie foran Bryggersdøren og skrællede Kartofler, og Lænkehunden, der kendte Ida, logrede ad hende foran sit Hus. -Er der nogen hjemme, Lucie? Lucie løftede det rokkende Hoved: -De er derinde, sagde hun og blev siddende tavs.